ÅRETS MOBILE JULEGAVE - Se afsnit af klovn på mobilen

Report this content

Forestil dig at du sidder i toget eller skal have brændt en halv time af, så er hjælpen lige om hjørnet. Med afsnit af Klovn på din mobil er kedsomheden skiftet ud med ren underholdning.

Dangaard Telecom, der er en af verdens største distributører af mobiltelefoner, er nu klar med årets mobile julegave. Med et 1 GB hukommelseskort kan du se et hvilket som helst afsnit af Klovn - i første omgang er der tale om afsnit fra sæson 1, 2 og 3, som er mobile. Dette er et nyt koncept i Danmark, men som vi helt sikkert vil komme til at se meget mere til i fremtiden.
Serien ”Klovn” med Casper Christensen og Frank Hvam i hovedrollerne har været en kæmpe succes på TV2. Ud over at kunne se Klovn på tv og dvd, kan succesen nu også opleves på mobilen.
Udover Klovn vil også filmene Råzone der har DVD-premiere d. 9/1-2007, tre film af Susanne Bier og tre film af Per Fly være tilgængelig på tre forskellige memory kort.

Kortes sættes direkte i mobilen og man er klar til at se et afsnit af Klovn, oven i købet i høj kvalitet dvs. 25 billeder per sekund, ligesom det kendes fra tv. Lyden leveres desuden i stereo.
Det unikke ved dette koncept er, at prisen næsten er den samme hvad enten du køber et kort med eller uden indhold. Ønsker du ikke længere, at have afsnittet liggende på kortet, kan du slette det og bruge SD kortet som et helt almindelig hukommelseskort til lagring af musikfiler, filmklip m.m.
Ønsker du at få flere afsnit af Klovn til din telefon sender du en sms og du vil modtage en adgangskode til det valgte afsnit. Prisen for kortet ligger på ca. kr. 369,- i udvalgte butikker herunder Telia og Telekæden butikker over hele landet. Ekstra afsnit af Klovn ligger til omkring kr. 45,- pr. afsnit.

Klovn er i øvrigt en af de første danske titler, der bliver udbudt til mobiltelefonen. Så det gælder om, at være med fra starten. Klovn kan ses på følgende Nokia telefoner: N71, N73, N80, N80IE, N93, E70, E61.

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links