Husk på sikkerheden efter sommerferien

Report this content

Husk på sikkerheden efter sommerferien Dansk Byggeri opfordrer virksomhederne til at være ekstra opmærksomme på sikkerheden efter sommerferien. Hos tømrer- og snedkerfirmaet P. Winther Jespersen A/S er sikkerheden i fokus både før, under og efter sommerferien. Vi kender det alle sammen: Vi er tilbage efter 3 ugers sommerferie, og når vi så skal tænde computeren, kan vi ikke huske vores password. - Det er et harmløst problem, når det gælder et password, men den slags forglemmelser kan være fatale, når det gælder sikkerheden på byggepladserne. Her er der ikke plads til at glemme sikkerheden, understreger afdelingschef Mette Møller Nielsen, Dansk Byggeri. Hun opfordrer derfor til, at virksomhederne enten holder et velkommen-tilbage-møde eller på anden vis sørger for at genopfriske reglerne for sikkerhed på pladsen og at ryste teamet sammen igen. Hos virksomheden PWJ (P. Winther Jespersen A/S) har man indført en fast procedure, dels for at holde fokus på sikkerheden og dels for at holde gang i byggeprocessen hen over sommeren. - I erkendelse af, at sommerferieperioden går helt fra juni til august, bruger virksomheden interne ”ferieafløsere”, som bliver oplært via sidemandsoplæring, på de enkelte pladser. I byggeledelsen bruger de faste fortrykte skemaer for at overdrage byggeprojekter på en ordentlig og sikker måde inden sommerferien. Proceduren gentages, når de faste folk kommer tilbage efter ferien, forklarer direktør Michael Hansen, PWJ. Mette Møller Nielsen betegner metoden som forbilledlig og minder om, at arbejdsmiljøkonsulenterne fra Byggeriets Arbejdsmiljøbus også kan give inspiration eller hjælp til at arrangere et morgen-møde eller et gå-hjem-møde. Kontakt: Direktør Michael Hansen PWJ, mobil 23 21 31 60, mh@pwj.dk Projektleder Anders Kabel, BAM-BUS, ak@bam-bus.dk Direkte telefon 41 33 66 70 Afdelingschef Mette Møller Nielsen, mmn@danskbyggeri.dk, mobil 2245 4772.