Igen renovering uden energieffektivisering
Energipriser og energiafgifter vil i fremtiden kun stige, derfor er der sund fornuft i at tænke energieffektivisering ind i hver eneste renovering, man planlægger at lave på sin bolig
En undersøgelse fra Bolius viser, at danske boligejere er bekymrede for stigende elpriser og –afgifter, fordi det er usikkert, hvor meget de vil komme til at sidde for i fremtiden. Bekymringerne er da også reel, for de fleste eksperter forventer, at både energipriser og energiafgifter på længere sigt vil stige: - Priserne på energi og energiafgifter vil kun komme til at stige i fremtiden. Det er simpelthen bare sådan det er, og det vil betyde en stadig større energiregning for boligejere. Den eneste måde at undgå det er ved at tænke i vedvarende energi eller ved at spare på energien, fortæller specialkonsulent i Dansk Byggeri Jonas Møller og fortsætter: - Det er selvfølgelig bekosteligt at skulle renovere hele sin bolig for at energieffektivisere den, men man kan sagtens få tænkt energirigtige løsninger ind i boligen og gøre det på en billig måde. Boligejeren skal blot tænke energieffektivisering ind i hver eneste renovering, der alligevel planlægges gennemført. Det vil i de fleste tilfælde kun medføre en beskeden ekstraudgift, og efterfølgende vil det lune i budgettet, konstaterer Jonas Møller. Ifølge Jonas Møller drejer det sig i al sin enkelhed om at indtænke og integrere energieffektive løsninger i alle former for renoveringsaktiviteter. - Sagt på en anden måde går man glip af en oplagt besparelsesmulighed, hvis man gennemfører en renovering uden samtidig at energieffektivisere. Derfor: ingen renovering uden energieffektivisering, slutter Jonas Møller. Råd og vejledning Det kan være svært at vide, hvad der skal til for at energieffektivisere ved en renovering. Nedenfor er der henvist til en række hjemmesider, hvor man som boligejer kan finde råd og vejledning om energieffektivisering. På www.byggaranti.dk kan man også søge råd og vejledning om, hvordan man i det hele taget skal gribe en renovering an. Til at starte med vil det være en klar fordel at finde en håndværker med en garantiordning, sådan at man får garanti for, at man får det, der aftales. Det kan gøres ved at vælge en håndværker, der er medlem af Dansk Byggeri. Det betyder nemlig, at håndværkeren er dækket af Byg Garantiordningen, hvilket sikrer, at kunden ikke lider økonomisk tab, hvis der er fejl eller mangler ved det arbejde, der er udført. Ordningen dækker tab med op til 100.000 kr. (inkl. moms) pr. byggesag. Garantien dækker i fem år, efter arbejdet er udført. For at finde ud af om en håndværker er medlem af Dansk Byggeri, skal man bare søge efter håndværkere på krak.dk. Vises et ’Byg Garanti’-logo, er håndværkeren medlem af Dansk Byggeri, og man kan trygt vælge vedkommende. Få mere information om energirenovering og dine muligheder her: - www.energitjenesten.dk - www.energirigtigtbyggeri.dk - www.lavenergi.rockwool.dk - www.byggaranti.dk Yderligere information: • Specialkonsulent Jonas Møller, Dansk Byggeri, på telefon 72 16 01 04 • Kommunikationsmedarbejder Louise Falborg i Dansk Byggeri, på telefon 72 16 01 95 Billeder kan downloades her (ved brug af billederne skal fotografens navn nævnes): http://billeder.danskbyggeri.dk/download/Site/index.jsp?recordID=9280 http://billeder.danskbyggeri.dk/download/Site/index.jsp?recordID=10945 http://billeder.danskbyggeri.dk/download/Site/index.jsp?recordID=14711 Forslag til billedtekst: Man kan gå glip af en oplagt besparelsesmulighed, hvis man gennemfører en renovering uden samtidig at energieffektivisere