Ungepakken skal føre til bedre erhvervsuddannelser

Ungepakken skal føre til bedre erhvervsuddannelser For at løse problemet med frafald fra erhvervsuddannelserne er det ifølge Dansk Byggeri nødvendigt at reformere erhvervsuddannelserne som led i regeringens Ungepakke. Indtil regeringen lancerede sin Ungeplan i sidste uge var der i medierne meget fokus på den vigende søgning til erhvervsuddannelserne og på det store frafald fra disse uddannelser. Dermed blev der sat fokus på et alvorligt samfundsproblem, nemlig at der kommer til at mangle kernearbejdskraft i fremtiden. En analyse, som DA har gennemført, viser, at der frem mod 2020 kommer til at mangle 100.000 faglærte i arbejdsstyrken. De faglærte udgør kernearbejdskraften i mange private erhverv. Inden for byggeriet er det 60 pct. af arbejdsstyrken, der har en erhvervsuddannelse. Derfor er den vigende søgning til erhvervsuddannelserne og problemerne med frafald blandt de unge, der starter en erhvervsuddannelse, et alvorligt problem. - I byggeriet ved vi, at vi indenfor de kommende 5 til 8 år kommer til at mangle faglært arbejdskraft. Både analyser af arbejdskraftudbudet samt analyser af markeds-efterspørgslen viser denne tendens. Ud fra den viden er det ganske frustrerende, at der i byggeerhvervet i øjeblikket kun bliver indgået halvt så mange aftaler om praktikpladser som i 2006 og 2007. En væsentlig forklaring er, at byggeerhvervet befinder sig i en alvorlig krise med en aktuel ledighed på lige under 10 % af arbejdsstyrken. Det er svært at klandre virksomhederne for ikke at ansætte lærlinge i en situation, hvor kernearbejdskraften enten er sendt hjem eller måske står lige overfor en hjemsendelse, forklarer direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri. - I Dansk Byggeri er vi meget optagede af at finde løsninger på de mange udfordringer, som knytter sig til erhvervsuddannelserne. Det er efter vores erfaring nødvendigt, at der indføres en form for visitering til erhvervsuddannelse for at imødegå det meget store frafald. At måtte opgive sin uddannelse er et nederlag for de unge og et tab for samfundet. Det bør vi imødegå, understreger Michael H. Nielsen. Ved at visitere de unge til erhvervsuddannelserne, kan man ifølge Michael H. Nielsen sikre, at de unge, der starter, har de faglige og sociale kompetencer, der skal til for at gennemføre en erhvervsuddannelse. - De, der ikke vurderes at være klar til at gennemføre en erhvervsuddannelse, skal hjælpes på vej, hvad enten det gælder om at styrke den enkeltes unges faglige eller sociale kompetencer. Her har kommunerne et vigtigt ansvar. Via visitering skal kommunerne sikre, at de unge, der ikke vurderes at være klar til at gennemføre en erhvervsuddannelse, bliver det, f.eks. på erhvervs-grunduddannelser (EGU), produktionsskoler eller i trainee-forløb. Det vil ifølge Michael H. Nielsen minimere frafaldet og skabe bedre læringsmiljøer på erhvervsskolerne, og samtidig vil det danne grundlag for, at flere virksomheder vil stille praktikpladser til rådighed, da de unge, der kommer ud på arbejdspladserne, vil opleves som langt mere klar til et arbejds- og læringsforløb i virksomhederne. - Ud over en indsats, der skal skaffe 5000 ekstra praktikpladser, bør regeringens Ungepakke også indeholde en reform af erhvervsuddannelserne, hvor der tages hånd om det store frafald, slutter Michael H. Nielsen. Yderligere information: Direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri, tlf. 20285264 Kommunikationskonsulent Mette Schmidt, Dansk Byggeri, tlf. 22829648