Danske BOLIGadvokater har på et bestyrelsesmøde i weekenden besluttet at tage næste skridt på vejen mod et gruppesøgsmål mod staten.
På foreningens generalforsamling i marts gav medlemmer fra hele landet bestyrelsen mandat til at undersøge mulighederne for et gruppesøgsmål mod staten. Et gruppesøgsmål er muligt, derfor tager foreningen nu næste skridt på vejen om et sagsanlæg.
Advokat og dr. jur. Eigil Lego Andersen, som også varetog gruppesøgsmålet mod bankTrelleborg, har undersøgt om kriterierne for at anlægge et gruppesøgsmål er til stede og vurderet at alle kriterier er opfyldt. Om gruppesøgsmål Et gruppesøgsmål er kendetegnet ved: • Mange ensartede sager • Hver især rummer sagerne ”beskedne” krav, hvilket betyder, at den enkelte sagsøger ikke kan ofre de ressourcer, en sag udløser, hvorfor et gruppesøgsmål må anses for at være den bedste måde • Sagens ofre skal kunne identificeres og underrettes om muligheden for deltagelse i et gruppesøgsmål I forhold til de negative konsekvenser af implementeringen af den digitale tinglysning er det muligt at identificere tinglysningsofrene, og de øvrige betingelser er rigeligt opfyldt. Fokus på tab og forsømmelighed Gruppesøgsmålet har fokus på de tab og ekstra omkostninger boligkøbere har lidt i den periode, hvor den digitale tinglysning ikke har fungeret. ”Det er tab og ekstraomkostninger, som for den enkelte bolighandlende har stor indflydelse på privatøkonomien, og som vi mener staten har et både moralsk og juridisk ansvar for at kompensere. Det er helt urimeligt at søsætte et system af denne størrelse og lade sagesløse og tilfældige bolighandlende bære de negative omkostninger. Det kan staten simpelthen ikke være bekendt!” udtaler formanden for Danske BOLIGadvokater Jan Schøtt-Petersen. Næste skridt i forberedelsen af gruppesøgsmålet er en gennemgang af sagens juridiske indhold. ”Selvom det digitale system meddeler ”teknisk fejl – prøv igen senere” eller den telefoniske hotline melder ”du er nr. 27 i køen”, og at det derfor er umuligt at gennemføre tinglysningen, så er det ikke tilstrækkeligt til at føre en sag, der ender med en dom til fordel for tingslysningsofrene. Der skal langt mere tungtvejende beviser til for at overbevise domstolen om at staten har handlet forsømmeligt og ansvarspådragende ved ikke at sikret sig, at hele implementeringen af den digitale tinglysning kunne opfylde de løfter, der var givet og indfri de forventninger, der var stillet til hele projektet” forklarer Danske BOLIGadvokaters formand. I den forbindelse vil Danske BOLIGadvokater søge aktindsigt, så advokaterne bl.a. kan få adgang til det materiale, der ligger til grund for den redegørelse, som forventes fra rigsrevisionen i løbet af maj. Ser frem til den fulde implementering ”Vi glæder os sammen med de bolighandlende og politikerne over at systemet begynder at fungere og bunkerne formindskes, men det ændrer på ingen måde ved det faktum, at tusindevis af bolighandlende har lidt tab som følge af en mangelfuld og fejlbehæftet implementering af det digitale tinglysningssystem, understreger formanden for Danske BOLIGadvokater Jan Schøtt-Petersen ”Introduktionen af digital tinglysning skulle populært sagt reducere tinglysningstiden fra 10 dage til 10 minutter, det kan derfor undre, at Domstolsstyrelsen nu betragter en behandlingstid på 10 dage som en succes”, siger Jan Schøtt-Petersen, der ser frem til den dag, hvor behandlingstiden er nede på minutterne og hvor boligmarkedet endelig får glæde af det nye system.