Ny kampagne skal hjælpe førstegangskøbere til en tryg bolighandel
Danskere, der køber bolig første gang, risikerer at købe katten i sækken, fordi de spørger de forkerte til råds. Det vil Danske BOLIGadvokater gøre noget ved. Fra 1. oktober kan landets biografgængere derfor møde lokale BOLIGadvokater på filmlærredet.
”Bolighandel kræver eksperthjælp. Det er det, vi gerne vil fortælle førstegangskøberne. Det er vigtigt, at de forstår, at ejendomsmægleren er sælgers mand, at forældrene ikke er up to date med lovgivning, låneformer mv., og at den almindelige advokat ikke har den fornødne ekspertviden”, fortæller BOLIGadvokat Erik Turley fra Advokathuset Nordsjælland i Hillerød.
Som køber skal man være opmærksom på, at man står i en situation, hvor man skal forhandle med en ejendomsmægler, der er sælgers professionelle repræsentant. Derfor har man som boligkøber brug for hjælp fra en professionel certificeret BOLIGadvokat, der kender alle faldgruberne.
Kom skaden i forkøbet
Købernes erfaring med bolighandel påvirker deres valg af rådgiver. Analyser viser, at jo mere erfaring køberne har med bolighandel, jo flere af dem vælger at få rådgivning fra en BOLIGadvokat.
”Af skade bliver man klog! Det er et ordsprog, der også gælder i bolighandel. Hos Danske BOLIGadvokater ønsker vi at komme skaden i forkøbet. Derfor lancerer vi kampagnen, der skal få førstegangskøbere til at vælge den rigtige rådgivning fra starten og undgå faldgruber”, siger Erik Turley.
Danske BOLIGadvokaters biografkampagne vises i biografer over hele landet.
Kravene til certificerede boligadvokater
Som medlem af Danske BOLIGadvokater er man forpligtet til løbende at efteruddanne sig inden for boligrådgivning , og man skal følge foreningens koncepter og etiske regler. De etiske regler er udarbejdet af Advokatsamfundet og Forbrugerrådet. Der udføres endvidere løbende kontrolbesøg hos medlemmerne for at sikre, at medlemmerne lever op til foreningens krav. På den måde sikres det, at boligkøberne får den bedste rådgivning og dermed hjælp til en tryg handel, når de står over for deres livs største investering.
Formand for Danske BOLIGadvokater, advokat Jan Schøtt-Petersen. mobil: 3060 3311
Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet. Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel. Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag omkring 200 medlemmer fordelt over hele landet.
Tags: