DecideAct indgår første kontrakt i den danske uddannelsessektor.
DecideAct skriver kontrakt med ZBC (Zealand Business College), som er en af Danmarks største erhvervsskoler og det største gymnasium på Sjælland. ZBC vil med løsningen koordinere sin samlede indsats på tværs af otte byer i forhold til FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling.
DecideAct A/S [ACT]
Selskabsmeddelelse No. 18-2021:
About DecideAct A/S [ACT]
DecideAct har i dag skrevet kontrakt med den første uddannelsesinstitution i Danmark. ZBC er med erhvervsskoler, HHX- og HTX-gymnasier samt 10. klasse i otte sjællandske byer blandt Danmarks største erhvervsskoler. ZBC har cirka 6.000 årselever, en omsætning på 710 mio. DKK, flere end 1.000 ansatte samt afdelinger i Holbæk, Køge, Næstved, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Vordingborg og Kalundborg.
ZBC vil bruge DecideActs cloudløsning til at monitorere og koordinere sin samlede indsats i forhold til FN's Verdensmål, som involverer lærere, elever og administration på tværs af de otte byer. Med flere end 40 forskellige erhvervsuddannelser er ZBC’s primære mission at levere et bredt udbud af uddannelser af høj kvalitet – men også med fokus på, hvad skolens arbejde betyder for samfundet og borgerne.
Jan Bagge, vicedirektør i ZBC, udtaler: ”I 2020 blev vi optaget som UNESCO Verdensmålsskole, og det betyder, at FN’s verdensmål afspejler sig i både undervisningen og driften af ZBC. Blandt andet implementerer vi klimaregnskab, lige som vi vægter bæredygtighed og medborgerskab højt i undervisningen. Vi er en stor skole, og når vi arbejder med bæredygtighed, får det indflydelse på ganske mange mennesker. Rundt regnet vil det påvirke 250.000 elever, undervisere, ansatte og andre interessenter over en tiårig periode, og set i forhold til, at Region Sjælland har små 800.000 indbyggere, kan vi gøre en betydelig forskel.”
Ifølge Jan Bagge har skolen store forventninger til den måde, DecideActs digitale platform og tilhørende app kan skabe synlighed og gennemsigtighed på tværs af skolens mange afdelinger og fra ledelsesniveau til de enkelte elever omkring indsatser og initiativer ift. verdensmålene.
”Vores tilgang er, at indsatsen skal drives nedefra og op. På uddannelserne har vi verdensmålsråd, hvor ildsjæle blandt elever og medarbejdere selv tager initiativer og sætter ting i gang. Med DecideActs digitale værktøj kan vi skabe synlighed og gennemsigtighed omkring de mål og KPI’er, som de selv definerer. Det er netop denne crowd vision-tilgang, som gør, at vi har valgt denne løsning. Den synergi, der opstår ved, at man i Næstved via en app kan følge med i, hvad de gør i Slagelse og Roskilde, synes vi, er meget spændende. Det passer godt til den måde, vi i forvejen tænker samskabelse på,” siger Jan Bagge.
P.t. er omkring 100 mennesker involveret i ZBC’s verdensmålsråd – lige fra elever og lærere til ledere og relevante stabsfunktioner. Sammen med mediet Verdens Bedste Nyheder har ZBC skabt et akademi, hvor rådsmedlemmerne får en uddannelse i FN’s Verdensmål, og ud over, at mange giver udtryk for, at det er spændende at være med til at gøre en forskel, ser flere også arbejdet i verdensmålsrådet som et ekstra boost til det personlige CV.
Lars Møller, Strategy Execution Expert i DecideAct, udtaler: ”Vi byder ZBC velkommen som kunde hos DecideAct, og vi ser frem til at hjælpe erhvervsskolen med at føre deres bæredygtighedsstrategi ud i livet. Kontrakten er et vigtigt skridt for os, da det er den første med en uddannelsesinstitution i Danmark – og tilmed en af de mest innovative og toneangivende inden for deres felt.”
This press release constitutes inside information that DecideAct A/S is obliged to make public pursuant to the EU Market Abuse Regulation 596/2014. The information was sent for publication, through the agency of the contact persons set out below, at the time stated by the Company’s news distributor, Cision, at the publication of this press release.
Contact Information
The Company
CEO, Flemming Videriksen
+ 45 78756550
E-mail: ir@decideact.net
DecideAct A/S
Østre Kajgade 3, 3730 Nexø, Denmark
Certified Advisor
Keswick Global AG
+ 43 1 740 408045
E-mail: info@keswickglobal.com
About DecideAct:
DecideAct is a provider of SaaS software and solutions that move manual execution and follow-up of strategy to a cloud-based Strategy Execution Management platform. By rethinking the way strategy is executed, DecideAct has created a groundbreaking tool that is relevant to all companies and organizations, public or private, in all industries, geographies, functional roles and their mission critical priorities related to achieving strategic goals. DecideAct’s vision is to modernize strategic leadership through technology.