• news.cision.com/
  • DecideAct/
  • DecideAct lancerer banebrydende ESG-softwareværktøj til virksomheders ESG-strategiplanlægning og -eksekvering

DecideAct lancerer banebrydende ESG-softwareværktøj til virksomheders ESG-strategiplanlægning og -eksekvering

Report this content

Tech-firmaet DecideAct har udviklet et softwareværktøj, der kan hjælpe virksomheder og organisationer med at eksekvere, styre og monitorere indsatsen på ESG-området (Environmental, Social and Governance). På baggrund af udviklingen inden for ESG, vurderes produktets forretningspotentiale som meget stort, da det kan leveres både som ”stand-alone” og som en del af DecideAct’s Strategy Execution Management-løsning.

DecideAct A/S [ACT]
Selskabsmeddelelse No. 21-2021:
About DecideAct A/S [ACT]

Virksomheders mulighed for at tiltrække og fastholde medarbejdere, samarbejdspartnere, kunder og investorer knyttes i stigende grad til ESG. Samtidig finder mange virksomheder det vanskeligt at implementere og eksekvere deres ESG-strategi tilstrækkelig effektivt. Problemet er det samme som med al anden strategieksekvering; den foregår manuelt med brug af de forhåndenværende hjælpemidler som Excel og PowerPoint.

DecideAct hjælper i forvejen virksomheder over hele verden med Strategy Execution Management (SEM) via en cloud-løsning, der styrer gennemførelsen af virksomheders strategier. Baseret på DecideActs gennemprøvede SEM-platform introducerer softwarefirmaet nu en dedikeret løsning, der på samme måde kan hjælpe virksomheder med at eksekvere deres ESG-strategi og -mål og integrere den med virksomhedens overordnede strategi. Løsningen vil være klar til udrulning i løbet af oktober 2021.

Prædefinerede ESG-frameworks

DecideActs nye ESG-platform kan virksomheder arbejde effektivt med deres ESG-relaterede mål baseret på et hvilken som helst ESG-framework – eller de kan designe deres egne baseret på to eller flere af de frameworks, der allerede findes. DecideAct ESG leveres med følgende prædefinerede frameworks:

  • The United Nations Sustainable Development Goals (SDG)
  • The Global Reporting Imitative (GRI) Standards
  • The UN Global Compact
  • The World Economic Forum Reporting Framework
  • The Nasdaq ESG Reporting Guide
  • Eller virksomhedens eget tilpassede framework eller version

CEO og co-founder i DecideAct, Flemming Videriksen udtaler: ”ESG har bevæget sig ind i kernen af virksomheders strategier og er et varmt emne for enhver seriøs CEO. Denne tendens vil kun forstærkes i de kommende år. Alle virksomheder får i en eller anden grad behov for at kunne eksekvere, styre og monitorere deres ESG-indsats. Det gælder ikke mindst offentlige virksomheder. Derfor føler vi os overbevist om, at vi rammer plet med dette produkt, og blandt de virksomheder, vi har været i dialog med i udviklingsfasen, mærker vi stor interesse. Derfor mener jeg, at vi med rette kan have store forventninger til denne gennemtænkte løsning, der er baseret på vores allerede gennemtestede og succesfulde SEM-platform.”

DecideActs ESG-løsning, som vil blive markedsført fra oktober 2021, kan enten købes separat som en dedikeret SaaS-løsning alene til monitorering, styring og rapportering på ESG-området, eller som en integreret del af DecideActs Strategy Execution Management-løsning.


 

Contact Information

The Company

CEO, Flemming Videriksen

+ 45 78756550

E-mail: ir@decideact.net

DecideAct A/S

Østre Kajgade 3, 3730 Nexø, Denmark

Certified Advisor

Keswick Global AG

+ 43 1 740 408045

E-mail: info@keswickglobal.com

Om DecideAct:

DecideAct er leverandør af SaaS-software og -løsninger, der flytter manuel eksekvering og opfølgning af strategi til en cloud-baseret Strategy Execution Management-platform. Ved at nytænke måden, hvorpå strategi udføres, har DecideAct skabt et banebrydende værktøj, der er relevant for alle virksomheder og organisationer, offentlige eller private, i alle brancher, geografier, funktionelle roller og disses missionskritiske prioriteter i relation til at nå strategiske mål. DecideActs vision er at modernisere strategisk ledelse gennem teknologi.

Abonner