Bilen som "rejsebagage": I 2010 fejrer DB Autozug 80 års fødselsdag
(Dortmund, 03. marts 2010) Veteranbilen ruller langsomt op på transportvognen via rampen. Togselskabets personale dirigerer den flotte Mercedes SSK til dens plads og sikrer den omhyggeligt. De er professionelle, da DB Autozug jo nu engang transporterer ca. 250.000 køretøjer om året. Bilen Mercedes SSK, der er blevet konstrueret i 1930, hat en ting tilfælles med DB Autozug: fødselsåret. I 2010 fejrer DB Autozug 80 års fødselsdag med talrige kampagner i jubilæumsåret som f.eks. konkurrencer og jubilæumstilbud. I 1930 var en togrejse med bilen luksus, som kun få havde råd til. Mens passagererne rejste til destinationen i nattog, blev køretøjerne overvejende transporteret særskilt med ilgodstog. Det daværende jernbaneselskab anvendte normale fladvogne. Flere end 50 banegårde mellem Stettin og Stuttgart var til rådighed for biltransport. Efter krigen sendte det vesttyske jernbaneselskab så først i 1956 igen biltog til udlandet med de i dag kendte transportvogne til køretøjer med to etager. I 1960 kunne bilejere for første gang siden krigen igen også tage deres bil med på toget inden for Tyskland. Som følge af wirtschaftswunder havde størstedelen af borgerne igen penge til ferie med bil. Trafikken blev tættere og toget som transportmiddel til ens egen bil blev mere og mere attraktivt. I 1973 kunne Deutsche Bundesbahn registrere mere end 185.000 transporterede biler, som daværende rekord. I dag kører hvert år over 450.000 rejsende med ca. 250.000 køretøjer bekvemt med DB Autozug til talrige ferieregioner i Europa. Omtrent 100 forbindelser tilbydes inden for Tyskland samt til Frankrig, Italien og Østrig. Den længste rute er på 1570 kilometer r fra Hamborg til Narbonne i Sydfrankrig, som også er et ideelt udgangspunkt for rejsende til Spanien. Ud over motorcyklister er det især familier og pensionister, som udnytter DB Autozugs fordele: ingen stress og kø, kombineret med besparelse af benzin, vejgebyrer og feriedage. Her må man heller ikke glemme ejerne af veteranbiler, som f.eks. den omtalte Mercedes SSK fra 1930, der i mellemtiden er på vej til syden, mens ejeren nyder en afslappende rejse et par vogne længere fremme og destinationen kommer nærmere og nærmere. Når en fra togpersonalet banker på døren med morgenmaden, er rejsen næsten omme og den egentlige ferie kan begynde. Med det populære tilbud "Autozug-Spezial" kan en rejse indenfor Tyskland købes fra én pris af kun 99 euro. Herved er køretøjstransporten og én person i liggevogn inkluderet. Internationale forbindelser kan bestilles fra 149 euro pr. strækning og så længe der er pladser tilbage. Yderligere passagerer betaler 60 euro pr. person ved dette tilbud. Autozug-Spezial kan bestilles senest op til syv dage før afgang. Bestil din rejse hos Deutsche Bahn i Skandinavien på 33 36 06 60, hos DSB Kundecenter på 70 13 14 15, i danske rejsebureauer eller direkte på www.dbautozug.dk. Under www.dbautozug.dk finder du også fra januar 2010 de skiftende jubilæumskampagner og tilbud i jubilæumsåret med DB Autozug.