Kom sikkert gennem sneen med DB Autozug
Nyt vinterkatalog og reservationsstart den 2. august 2010 ● Rejser kan allerede bestilles nu og frem til påsken 2011 ● Autozug-Spezial fra 99 Euro (Dortmund, 28 juli 2010) Det nye DB Autozug-vinterkatalog med alle køreplaner, priser og talrige rejseinformationer kan fra nu af downloades på www.dbautozug.dk. Papirversionen kan fås fra slutningen af juli på DSB-kontorerne og pr. internetbestilling. Kataloget gælder fra den 1. november 2010 til den 30. april 2011. Reservationsstart er den 2. august kl. 10. Terminaler for biltog inden for Tyskland, der er nemme at komme til for danske rejsende, er, Hamborg og Hildesheim; udenlandske vinter- og forårsdestinationer er Schwarzach-St. Veit i Salzburger Land, Innsbruck, Bolzano, Verona, Alessandria i Piemonte og Narbonne i Sydfrankrig. Allerede nu kan rejser med DB Autozug på de stærkt efterspurgte påskedage bookes. Det populære tilbud Autozug-Spezial findes stadigvæk. I Tyskland kan køretøjstransporten inklusive en person i liggevogn bestilles fra 99 Euro, på internationale strækninger fra 149 Euro – prisen gælder pr. strækning og så længe der er ledige pladser. Yderligere passagerer betaler 60 Euro pr. person ved dette tilbud. Autozug-Spezial kan bestilles senest op til syv dage før afgang. Bestil rejsen hos Deutsche Bahn i Skandinavien på 33 36 06 60, hos DSB Kundecenter på 70 13 14 15, i danske rejsebureauer eller direkte på www.dbautozug.dk.