Land sikkert i sneen: med DB Autozug

Report this content

Nyt vinterkatalog og reservationsstart den 3. august ● Rejser kan allerede bestilles til og med april ● 2 gange om ugen til Innsbruck ● Autozug-Spezial fra 99 euro

(Dortmund, 29. juli 2009) Det nye vinterkatalog, gyldig for DB Autozug-rejser fra den 1. november 2009 til 30. april 2010, udkommer i slutningen af juli, men kan dog allerede downloades nu under www.dbautozug.dk,. Den 3. august kl. 10 åbnes for reservationer! Kundernes ønske om at kunne rejse fleksibelt og tilbuddene fra talrige top-skiregioner i de Tyrolske Alper opfylder DB Autozug med strækningen Hamborg-Innsbruck. Fra den 18. december er der hver fredag og tirsdag forbindelser til Innsbruck. Hver onsdag og lørdag er der afgange tilbage fra Innsbruck. På den måde kan man også lande sikkert i sneen på en kort sviptur. Endvidere tilbyder DB Autozug også denne vinter igen Autozug-Spezial. I Tyskland kan køretøjstransporten inklusive en person i liggevogn bestilles fra 99 euro, på internationale strækninger fra 149 euro – prisen gælder pr. strækning og så længe der er frie pladser. Yderligere passagerer betaler 60 euro pr. person ved dette tilbud. Autozug-Spezial kan bestilles senest op til syv dage før afgang. I øvrigt: Til den aktuelle sommersæson er der stadigvæk frie pladser med Autozug-Spezial! Det nye vinterkatalog, der udkommer i slutningen af juli, indeholder alle køreplaner, priser og talrige rejseoplysninger. Bestil din rejse hos Deutsche Bahn i Skandinavien på 33 36 06 60, hos DSB Kundecenter på 70 13 14 15, i danske rejsebureauer eller direkte på www.dbautozug.dk.

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links