Nordic Organic Food Fair afslører hele konferenceprogrammet
Nordic Organic Food Fair kommer til Malmö i Sverige d. 16.-17. november, og hele konferenceprogrammet er nu på plads og indeholder helt eksklusivt sessions med Plantagon, Organic Denmark, KRAV, Coop Sverige, Scandinavian Organics, Södertälje Kommune, Too Good To Go, EkoMatCentrum, GRØD, The Swedish Food Federation (Livsmedelsföretagen), Ekoweb og Organic Sweden.
Salget af økologiske mad- og drikkevarer er støt stigende i Norden, og Nordic Organic Food Fair – Nordens eneste fagmesse for økologiske mad- og drikkevarer – er en spændende begivenhed for tusindvis af detailhandlere, indkøbere og foodservice-professionelle, som gerne vil være på forkant med de nyeste produkter og trends og samtidig få et eksklusivt indblik i branchen.
Branchens førende foredragsholdere kommer til at tale om alt fra urban madproduktion, landbrug, madspild og økologisk madforbrug og giver samtidig de besøgende et eksklusivt indblik i de seneste markedstrends og rapporter inden for økologi.
Se tidspunkter for alle sessions på www.nordicorganicexpo.com/education/organic-theatre.
Særlige højdepunkter inkluderer:
Danmark baner vejen for økologisk vækst
Danmark er kendt i hele verden som værende markedsførende inden for økologisk mad. Helene Birk, international marketing direktør for Organic Denmark, bruger casestudier fra branchen som eksempler på, hvad der ligger til grund for Danmarks succes på både det nationale marked og eksportmarkedet for danske økologiske produkter. Hun er kendt for at hjælpe leverandører og producenter med bedre at forstå diverse forbrugerprofiler, og hun deler ud af sin viden om de økologiske arketyper på det danske og svenske marked.
Mad i byen
Markedet forandrer sig, der er et stigende fokus på konsekvenserne af klimaforandringer, og bæredygtige initiativer har derfor aldrig været vigtigere. Sepehr Mousavi, bæredygtighedsstrateg og ekspert i standardisering hos Plantagon, holder messens første foredrag om bæredygtig og urban madproduktion d. 16. november. Han vil forklare, hvordan ’en holdbar løsningsmodel indebærer, at der, med få ressourcer og fokus på at minimere spild, produceres så mange fødevarer som muligt på det mindst mulige areal’.
Den Ekologiska Konsumenten
Charlotte Bladh André, strateg og formand for Organic Sweden, vil præsentere nye informationer om relevante målgrupper (ved hjælp af forskellige segmenteringsmodeller) for folk, der arbejder med økologisk- og bæredygtigt producerede alternativer. Hun specialiserer sig i alt fra grøn marketing til virksomheders sociale ansvar og brandstrategi til virksomhedskommunikation, men hun er særligt passioneret omkring at overbevise skeptikere fra hele verden om økologiens indflydelse. Denne session afholdes på svensk.
Det svenske marked for økologi
Hvad er der sket i 2016 indtil nu? Redaktør og stifter af Ekoweb, Cecilia Ryegård, diskuterer hvordan det svenske marked for økologi har udviklet sig over årene (til og med i dag) og kommer bl.a. ind på markedsstrukturen og hvilke produkter, der sælger, og hvem der sælger dem. Hun har over seks års erfaring med rapportering af det økologiske svenske marked og deler eksklusivt ud af sin viden på messen.
Den Økologiske Revolution
Marie Söderqvist, admin. direktør for Livsmedelsföretagen (det svenske Levnedsmiddelselskab), er kendt for at sætte bæredygtighed øverst på dagsordenen med lanceringen af ’Bæredygtighedsmanifestet’ og vil tale om Den Økologiske Revolution med særligt fokus på den vigtighed, relevans og indflydelse, som økologisk produktion har på fødevarebranchen.
GRØD – redefinerer grødkonceptet
På messens anden dag vil entreprenør Lasse Skønning Andersen tale om, hvordan han forvandlede en simpel idé (som ingen troede på) til en succesfuld forretning. Andersen åbnede verdens første grødbar i hjertet af København i Danmark. Målet var enkelt: at redefinere grødkonceptet og vise verden, at grød kan være lækker, delikat og alsidig. Et par år senere tilbyder GRØD nu take-away-produkter, morgenmad, kogebøger og meget mere.
Kreative Rawfood Workshops
“Folk spiser med øjnene, og du får langt mere PR gennem sociale netværk ved at kreere visuelt indbydende retter,” siger rawkok Viktor Ingmarsson, som afholder en kreativ workshop om rawfood-dekoration og buffetanretninger i både Natural Theatre og Organic Theatre
Imgmarsson driver den prisvindende restaurant Jos Bar, og mener at indretningen og ’hans fantasis landskaber’ er årsagerne til dens succes. Hans workshops demonstrerer raw, veganske og glutenfri opskrifter og de redskaber, der er nødvendige i et økologisk køkken.
“Jeg har en stor fremtidsvision, og jeg er meget passioneret omkring, at den økologiske verden bliver mere forankret i vores samfund. En sund kost bør ikke være besværlig eller smage mærkeligt. Den bør være magisk og smage fantastisk,” siger han.
Lilla Ekomatsligan
De hjælper med at fremme et bæredygtigt madforbrug på skolerne, og Mimi Dekker og Eva Fröman, stiftere af EkoMatCentrum (og vindere af 2015 Organic Lifetime Achievement Award fra Natural & Organic Awards Scandinavia), vil tale om deres ’Lille Økomadsliga’ (Lilla Ekomatsligan) initiativ. Initiativet er designet til at belønne skoler for at vælge økologisk mad, og sidste år var 25% af maden økologisk på 137 skoler. De afslører resultaterne for i år på messen.
Madspild i offentlige køkkener, detailhandel, restauranter og produktion
I modsætning til i andre lande bliver mere end 99% af det svenske husholdningsaffald genbrugt på forskellig vis[1]. Skandinavien baner vejen for håndtering af madspild og bionedbrydelig emballage, og madspild i offentlige køkkener står højt på messens dagsorden. Dette nye udstillingsområde præsenterer talere fra KRAV, Södertälje Kommune, Scandinavian Organics, Too Good To Go og Coop Sverige, som hjælper med at inspirere til og promovere bæredygtig håndtering af mad på tværs af
supply chains og brancher.
Se den fulde tidsplan på www.nordicorganicexpo.com/seminar/foodwaste.
Nordic Organic Chef Competitions
Nordic Organic Food Fair lægger lokaler til finalerne i Nordens eneste konkurrencer for økologiske kokke: Nordic Organic Chef of the Year og to nationale finaler for Sveriges Økologiske Kok og Sveriges Unge Økologiske Kok. De er arrangeret af Föreningen Ekokockar, og de regionale finaler for de unge kokke blev afholdt i foråret, og de konkurrerer sammen med de svenske finaler onsdag d. 16. november.
Se den fulde tidsplan på: www.nordicorganicexpo.com/chef-competition.
Få en gratis billet
Nordic Organic Food Fair afholdes sideløbende med Natural Products Scandinavia og kommer til Malmö i Sverige d. 16.-17. november (nye datoer midt i ugen).
Få mere information og tilmeld dig på www.nordicorganicexpo.com og tast kampagnekode NFUK115 (direkte link: https://registration.n200.com/survey/2owh6szsp5ab6?actioncode=NFUK115).
###
[1] Source: https://sweden.se/nature/the-swedish-recycling-revolution/
For medieforespørgsler & pressekort, kontakt:
Emma-Louise Jones, Head of PR
t: +44 (0)1273 645134
e: ejones@divcom.co.uk
Website: www.divcom.co.uk
Twitter: www.twitter.com/DiversifiedUK
Sharna Waid, PR Executive
t: +44 (0)1273 645144
e: swaid@divcom.co.uk
For udstillingsforespørgsler, kontakt:
Anne Seeberg, Event Director
t: +44 (0)1273 645124
e: aseeberg@divcom.co.uk
Website: www.nordicorganicexpo.com
Twitter: www.twitter.com/NordicOrganic
Facebook: www.facebook.com/nordicorganic
LinkedIn: www.linkedin.com/groups/Nordic-Organic-Food-Fair-5071082
Melina Viking, Sales Executive
t: +44 (0)1273 645141
e: MViking@divcom.co.uk
Scandinavia office:
Lars Larsson, Nordic Manager
Nordenskiöldsgatan 13, S - 211 19 Malmø, Sweden
t: +46 702 661170
e: LLarsson@divcom.co.uk
Noter:
I 2014 var Nordic Organic Food Fair nomineret i kategorien ’Best Tradeshow Exhibition (UK & International) under 2,000sq.m’ ved Storbritanniens Association of Event Organisers årlige Excellence Awards. Messen var også blandt finalisterne i katogien ’Best International Launch’ ved Storbritanniens Exhibition News Awards.
I 2013 vandt Natural Products Scandinavia i kategorien ‘Best International Launch’ ved Storbritanniens Exhibition News Awards. Messen var også finalist i kategorien ‘Best Trade Launch Show’ ved Storbritanniens Association of Event Organisers’ årlige Excellence Awards.
Billeder i høj opløsning udleveres på forespørgsel:
Diversified Communications UK (Diversified UK) er et hurtigt voksende eventbureau og forlag specialiseret i at arrangere handelsfremmende arrangementer med kontorer i Brighton, Peterborough og Nailsworth. Diversified UK’s portefølje inkluderer Nordic Organic Food Fair i Malmø, Sverige (afholdes sideløbende med Natural Products Scandinavia); Natural Food Show at Natural & Organic Products Europe (London); Natural & Organic Awards; Natural Products News; lunch!; Casual Dining; Casual Dining Restaurant & Pub Awards; og Commercial Kitchen. Få mere information: www.divcom.co.uk.
Diversified UK er en del af Diversified Communications, en førende international medievirksomhed, der tilbyder markedsadgang, uddannelse og informationer gennem globale, nationale og regionale ansigt-til-ansigt events, digitale- og printudgivelser og TV-stationer. Diversified servicerer et større antal brancher inden for bl.a.: fiskeprodukter, food service, naturlige og økologiske produkter, sundhedspleje, kommercielt fiskeri og forretningsledelse. Diversified har hovedkontor i Portland, Maine, USA, og beskæftiger mere end 850 ansatte på tværs af otte afdelinger i syv lande. Få mere information: www.divcom.com.
Tags: