Unik indsigt i det nordiske marked på Natural Products Scandinavia 2016
Den globale researchvirksomhed, Euromonitor International, vil præsentere to unikke oversigter over markedet på Natural Products Scandinavia 2016.
Natural Products Scandinavia afholdes i MalmöMässan i Sverige d. 16.-17. november og er Nordens største fagmesse og konference dedikeret til naturlig helse, skønhed, økologisk livsstil, personlig pleje samt naturlige føde- og drikkevarer.
Analytikerne fra Euromonitor International, David Ingemar Hedin og Dan Stratila, som også er den del af messens Natural Theatre-program, vil belyse henholdsvis de nyeste data og trends på det nordiske marked for velvære og helsekost og svenske produkter i kategorien vitaminer og kosttilskud. De to oplæg vil give de deltagende forhandlere og indkøbere af naturlige produkter (fra hele Skandinavien og derudover) ny viden om uudnyttede muligheder for vækst i regionen.
Messens seminarprogram på de tre scener tæller allerede andre store navne såsom iværksætteren
Fraser Doherty MBE, stifter af SuperJam – et af Skotlands mest ikoniske naturlige brands; Rebecca Wiegartner, head of key account management i Veganz – den første veganske supermarkedskæde i Europa; Marie Söderqvist, CEO i Livsmedelsföretagen (det svenske Levnedsmiddelselskab); naturopath og ernæringsekspert Stephen Roigard fra Skåne Health & Wellness-klinik; og raw-kok Viktor Ingmarsson.
Udsigt til 5% vækst i 2016 på det svenske marked for vitaminer og kosttilskud
Ifølge de nyeste tal fra Euromonitor International er der udsigt til, at det svenske marked for vitaminer og kosttilskud vil vokse støt med en 5% vækstrate over de næste fem år.
Dan Stratila fra Euromonitor International udtaler, at landets “dominerende trend inden for helse og velvære” har resulteret i den “massive øgede efterspørgsel.”
Han vil på messen præsentere resultaterne af den nyeste udgave af ‘Euromonitor International and Svensk Egenvård Market Report’ (inklusiv en detaljeret forklaring af de årlige nordiske salgstal for vitaminer, kosttilskud og sportsernæringsprodukter) d. 16. november kl. 15.30.
“Det svenske marked for vitaminer og kosttilskud er modent og er 1,2 milliarder svenske kroner værd, og denne modenhed til trods, er der en vækst på 5% i 2016 og en forventet vækstrate indtil 2021 på 5%,” forklarer han.
Han krediterer bevægelsen mod en sundere og velværeorienteret livsstil på tværs af Skandinavien for at have påvirket folks personlige holdninger og derigennem deres daglige forbrugsvaner.
“Hovedårsagerne til den nuværende og fremtidige markedsvækst er skiftet fra et fokus på miljø og samfundsmæssig solidaritet (opløsningen af Janteloven) til et fokus på sundhed og individualisme, koblet med et mindsket forbrug af større luksusvarer (f.eks. ferier og biler) og et større forbrug af mindre luksusvarer – såsom kvalitetsprodukter, lokalt producerede kvalitetsprodukter, økologiske- og veganske produkter og hverdagsprodukter inden for personlig pleje, kosmetik, ernæring og/eller tøj,” siger han.
Det samme gælder for sportsernæringsprodukter, som profiterer af “den samme dynamik, der forstærkes ved at være tilgængelig gennem forskelligartede kanaler”.
“Nordiske forbrugere er allerede kendt for deres store interesse i personlige plejeprodukter, og de nyeste tal fra Euromonitor International bekræfter endnu engang, at det ikke er en forbigående trend,” påpeger Anne Seeberg, eventdirektør for Natural Products Scandinavia.
“De skandinaviske lande står bag nogle af de højeste forbrugsrater inden for naturlige og økologiske produkter på verdensplan. Messen har derfor den optimale geografiske placering, for at de nordiske indkøbere – som udgør ca. 80% af vores besøgende – kan drage fordel af det stigende fokus på sundhed og kan imødese den stigende efterspørgsel på flere naturlige, sunde og rene produkter.”
“Besøgende vil, som i foregående år, blive præsenteret for en masse nye idéer og innovationer på tværs af helse og velværekategorierne på messen i november,” siger hun.
NOW International, Nature’s Plus, Cambridge Commodities, Nutrisan BVBA, Bulgar Herbs, Vital Body & Soul AB, Ecosh Life OU, Pharma Nature, Fitoherb, Natiris SA og Alkaline Care er blot nogle af de nye leverandører af vitaminer og kosttilskud, som debuterer på Natural Products Scandinavia 2016. Tilbagevendende udstillere inkluderer Engholm NDS Nutrition, New Nordic, Lime Pharma, Vitalkost, Nature Base, Baltex Natural og Hug Your Life.
Den gratis tilmelding er nu åben
Tilmeldingen for 2016 er nu åben, og Natural Products Scandinavia forventes at tiltrække mere end 4500 besøgende (i forhold til 3930 sidste år). Antallet af udstillere er også steget – med ca. 10% - til rekordhøje 375 udstillere (inklusiv dem, der deltager på søster-messen Nordic Organic Food Fair).
Store indkøbere, der allerede er registreret som besøgende, inkluderer repræsentanter fra Matas, HKC Egenvård, Life Everkost, Life, Helsekost, Dansk Supermarked, Puurly, 7-eleven Denmark, Kung Markatta, Arnold Suhr Netherlands, BC Hospitality Group, Coop Trading, Magasin du Nord, Ruohonjuuri, SuperBrugsen, Coop Danmark, Bertram Pharma, BioVita, MaxiPharma, Naturkost Übelhör og Renée Voltaire AB.
“Jeg har besøgt messen hvert eneste år siden den blev lanceret, og jeg er altid imponeret over blandingen af nye og etablerede udstillere og det omfattende seminarprogram. Jeg vil stærkt anbefale messen til alle med tilknytning til den naturlige helsebranche,“ siger Peter Svorono, adm. direktør i BestCase AB (stifter af Nature og tidligere adm. direktør i Life Sweden).
Natural Products Scandinavia kommer til Malmø i Sverige d. 16.-17. november (nye datoer midt i ugen). Få mere information og tilmeld dig på www.naturalproductsscandinavia.com og indtast kampagnekode NPDK800 (https://registration.n200.com/survey/1trznc3o0nuxr?actioncode=NPDK800&translation=38w17nyo5kjxb).
###
For medieforespørgsler & pressekort, kontakt:
Emma-Louise Jones, Head of PR
t: +44 (0)1273 645134
e: ejones@divcom.co.uk
Website: www.divcom.co.uk
Twitter: www.twitter.com/DiversifiedUK
For udstillingsforespørgsler, kontakt:
Anne Seeberg, Event Director
t: +44 (0)1273 645124
e: aseeberg@divcom.co.uk
Website: www.naturalproductsscandinavia.com
Twitter: www.twitter.com/NPScandinavia=
Facebook: www.facebook.com/NaturalProductsScandinavia
LinkedIn: www.linkedin.com/groups/4499812
Scandinavisk kontor:
Lars Larsson, Nordic Manager
Nordenskiöldsgatan 13, S - 211 19 Malmö, Sweden
t: +46 702 661170
e: LLarsson@divcom.co.uk
Noter:
I 2013 vandt Natural Products Scandinavia i kategorien ‘Best International Launch’ ved Storbritanniens Exhibition News Awards. Messen var også finalist i kategorien ‘Best Trade Launch Show’ ved Storbritanniens Association of Event Organisers’ årlige Excellence Awards.
I 2014 var Nordic Organic Food Fair finalist i kategorien ‘Best Tradeshow Exhibition (UK & International) under 2,000sq.m’ ved Storbritanniens Association of Event Organisers’ årlige Excellence Awards. Messen var ligeledes finalist i kategorien ‘Best International Launch’ ved Storbritanniens Exhibition News Awards.
Billeder i høj opløsning udleveres på forespørgsel.
Diversified Communications UK (Diversified UK) er et hurtigt voksende eventbureau og forlag specialiseret i at arrangere handelsfremmende arrangementer og har base i Brighton, Peterborough og Nailsworth. Diversified UK’s portefølje inkluderer Nordic Organic Food Fair i Malmö, Sverige (afholdes sideløbende med Natural Products Scandinavia); Natural Food Show på Natural & Organic Products Europe (London); Natural & Organic Awards; Natural Products News; lunch!; Casual Dining; Casual Dining Restaurant & Pub Awards; og Commercial Kitchen. For mere information: www.divcom.co.uk.
Diversified UK er en del af Diversified Communications, en førende international medievirksomhed, der tilbyder markedsadgang, uddannelse og informationer gennem globale, nationale og regionale ansigt-til-ansigt events, digitale- og printudgivelser og TV-stationer. Diversified servicerer et større antal brancher inden for bl.a.: fiskeprodukter, food service, naturlige og økologiske produkter, sundhedspleje, kommercielt fiskeri og forretningsledelse. Diversified har hovedkontor i Portland, Maine, USA, og beskæftiger mere end 850 ansatte på tværs af otte afdelinger i syv lande. For mere information: www.divcom.com.
Tags: