DONG Energy fordobler tilskud fra Energistyrelsen
Der er godt nyt for boligejere, som vil skære ned på varmeregningen.
Der er godt nyt for boligejere, som vil skære ned på varmeregningen. Den 1. marts åbnes en pulje på 400 mio. kr. som tilskud til ny opvarmning i stedet for det gamle oliefyr. Hvis oliefyret erstattes af varmepumpe eller jordvarme fordobler DONG Energy tilskuddet. Den maksimale støtte kan dermed blive 40.000 kr. Spar helt op til 60 procent på varmeregning De fleste huse i Danmark har et stort potentiale for at blive mere energivenlige. Hvis det ældre oliefyr skiftes ud, kan påvirkningen af klimaet reduceres, og der kan blive betydelig mere luft i økonomien. Det vil ofte være muligt at spare helt op til 50-60 procent på varmeregningen, hvis et jordvarmeanlæg eller en varmepumpe leverer den nødvendige energi. Derfor er der i Finansloven 2010 afsat en pulje på 400 mio. kr, som skal stimulere boligejerne til at gå nye veje i opvarmningen. Energistyrelsen åbner for ansøgninger den 1. marts, og DONG Energy tilbyder at doble op. ”Jordvarme er en billig opvarmningsform, som både er miljø- og klimavenlig. Installations-omkostningerne er lave, og man bliver uafhængig af udsving i olieprisen. Derfor vil vi gerne give Energistyrelsen og landets boligejere en hånd”, siger DONG Energy’s salgs- og marketingdirektør Bo Lundberg, De nødvendige løsninger er på hylden DONG Energy har i et partnerskab med bl.a. Danfoss og Rockwool de nødvendige løsninger på hylden, så der kan ligge et tilbud klar inden den 1. marts. ”Vi sørger for alt - lige fra den indledende rådgivning til installation af den løsning, boligejeren foretrækker”, fremhæver Bo Lundberg. Luft/vand-varmepumpen har mange af de samme fordele som jordvarmeanlægget. Her opsamles varme fra varmeenergien i luften ved hjælp af en kompressor uden for huset. Kompressoren sender varmeenergien videre til en varmepumpe og varmtvandsbeholder, som er placeret inde i huset. På den måde udnyttes varmen både til opvarmning af hus og vand. Den maksimale støtte til varmepumpe er 30.000 kr. Læs meget mere på dongenergy.dk/cleantech. Her kan du både læse om betingelserne for at søge, og du kan via et hurtigt energitjek, se hvor meget du kan spare. Yderligere oplysninger: Tlf. 7210 3400