DONG Energy nomineret som en af verdens mest innovative virksomheder

Report this content

The Financial Times har nomineret DONG Energy som en af verdens mest innovative virksomheder.

The Financial Times har nomineret DONG Energy som en af verdens mest innovative virksomheder. DONG Energy er den eneste danske virksomhed blandt en række større globale virksomheder, herunder BMW, Nissan, Suntech og Better Place, der er nomineret i kategorien "Environment" ved The Financial Times / Arcelor Mittal’s årlige uddeling af den såkaldte Boldness In Business Awards. Nomineringerne i priskategorien “Environment” er tildelt virksomheder, der ikke blot har visioner om at være grønne, men har iværksat initiativer, der fremmer bæredygtighed i større skala. Prisuddelingen løber af stabelen i dag den 25. februar på Tate Modern i London, og priserne overrækkes af The Financial Times’ chefredaktør Lionel Barber. En jury bestående af blandt andre chefredaktør Lionel Barber; CEO, ArcelorMittal, Lakshimi Mittal; Dean, INSEAD, J. Frank Brown; Managing Editor, The Financial Times, Daniel Bogler, har stået for nomineringerne, der er udvalgt på baggrund af virksomhedens strategiske visioner, eksekvering og opnåede resultater. Juryen har vurderet virksomheder over hele verden, og de endeligt nominerede er fra både USA, Europa, Mellemøsten og Asien. "Vi er stolte over at være den eneste danske virksomhed, der er nomineret til en så prestigefyldt pris – og at skille os ud blandt verdens virksomheder på et så vigtigt område som klima og miljø. Det er en stor anerkendelse af DONG Energy’s omstilling til en mindre CO2-udledende energiproduktion. Nomineringen er et vidnesbyrd om, at der også uden for Danmarks grænser er opbakning til, det vi gør", udtaler administrerende direktør Anders Eldrup, DONG Energy. For mere om The Financial Times / Arcelor Mittal’s Boldness In Business Award se endvidere: http://www.ftconferences.com/boldness/ For yderligere, kontakt venligst: Louise Münter Head of Media & Stakeholder Relations louis@dongenergy.dk +45 9955 9662

Dokumenter og links