Et kraftværk i Greifswald - hvorfor?

Report this content

Hvorfor bygger DONG Energy et kulfyret kraftværk i Tyskland?

Hvorfor bygger DONG Energy et kulfyret kraftværk i Tyskland?
DONG Energy er et selskab, der lægger stor vægt på at tage hensyn til mennesker, miljø og markeder i alle vores handlinger. Vi er åbne for nye måder at se tingene på og parate til at handle derefter, men vi også er et kommercielt selskab, der fokuserer på at skabe værdi.

I Danmark er DONG Energy en markant aktør og tegner sig for ca. 50 % af elproduktionen, men i en Europæisk sammenhæng hører DONG Energy endnu til blandt de mindre spillere. På grund af vores store markedsandel i Danmark er der meget begrænsede vækstmuligheder i Danmark, og i vores strategi har vi valgt at fokusere på vækstmulighederne i vores nabolande.

I den forbindelse er både Tyskland og England interessante lande, da begge lande står over for omfattende opgaver med at forny og udbygge elproduktionsanlæggene.

I Tyskland stiger elforbruget med ca. 2 % årligt, og mange af de eksisterende kraftværker er nedslidte og står foran lukning. Den tyske regering har samtidig besluttet at afvikle de eksisterende atomkraftværker, og står derfor over for et stort behov for ny kraftværkskapacitet.

DONG Energy er allerede aktiv på det tyske marked, hvor vi handler elektricitet i éngrosledet. Det vil sige, at vi køber elektricitet fra producenterne og videresælger den til større firmaer og distributionsselskaber, typisk lokale Stadtwerke. Ved at etablere egen produktionskapacitet i Tyskland vil det være muligt at sikre en endnu bedre position i markedet i form af konkurrenceevne og sikkerhed for levering.

Den mulighed ønsker vi at udnytte.


Hvorfor er et kraftværk overhovedet nødvendigt i Tyskland?
I Tyskland betyder et stigende elforbrug, en høj gennemsnitsalder for de eksisterende kraftværker og planer om at lukke de eksisterende atomkraftværker, at der er et stort behov for at opbygge ny produktionskapacitet på det tyske marked. I Tyskland er der de senere år foregået en kraftig udbygning med vind, men på trods af den kraftige udbygning har den end ikke kunnet dække stigningen i elforbruget.

Derfor indgår både kul og brunkul i den tyske regerings planer for udbygning af elproduktionen i de næste mange år. I øjeblikket er der planer op at opføre mere end 22 nye kraftværker i Tyskland inden år 2012, og heraf er ca. halvdelen kulfyrede værker.

Det er også derfor, at den tyske forbundskansler Angela Merkel bakker op om DONG Energy’s planer om at opføre et kraftværk i Greifswald ved østersøbyen Lubmin.

”Det bedste er at erstatte de bestående kraftværker med moderne anlæg, der lever op til de bedste miljømæssige standarder. …. Meckelenburg-Vorpommern bør holde fast i chancen for at få et af verdens mest moderne kraftværker og tilhørende arbejdspladser i området”. (Angela Merkel den 17. November).

Ved at erstatte elproduktion på de op mod 50 år gamle kul- og brunkulsfyrede værker i Tyskland med den mest moderne kraftværksteknologi reduceres CO2-udslippet med 30 til 40 procent.

CO2 og kulfyrede anlæg
CO2-udledningen afhænger af kraftværkets effektivitet, og det anlæg DONG Energy ønsker at opføre i Greifswald, vil få en effektivitet på hele 47 %. Til sammenligning er den gennemsnitlige virkningsgrad for kulfyrede anlæg i Tyskland i dag 37 %.

Ved at erstatte elproduktion på op mod 50 år gamle kul- og brunkulsfyrede værker i Tyskland med den mest moderne kraftværksteknologi, er det muligt at reducere CO2-udslippet med 30 til 40 procent.

Dirty thirty
Den tyske afdeling af World Wildlife Foundation (WWF) har lavet en oversigt over de 30 mest klimabelastende kulfyrede kraftværker i Tyskland kaldet Dirty Thirty. Disse 30 kraftværker tegner sig for en væsentlig andel af CO2-udleningen fra i Tyskland og ventes at lægge beslag på over 50 % af den samlede tyske CO2-kvote i 2008.

Lige som man i dag måler bilernes CO2-udledningen pr kørt kilometer findes der en tilsvarende måde at sammenligne kraftværkernes CO2-effektivitet. Den opgøres som CO2-emission i målt i gram pr produceret kilowatt-time (kWh).

Som det fremgår af WWF-oversigten, har det mindst effektive anlæg en udledning på 1.270 gram CO2 pr kWh og udledte i 2006 i alt 19,3 millioner tons CO2.

Til sammenligning har et moderne kraftværk, som det anlæg DONG Energy ønsker at opføre i Greifswald, en udledning på 730 gram CO2 pr kWh. Herved opnås en solid CO2-reduktion på hele 40 %. I forhold til det vægtede gennemsnit for værkerne på WWF’s oversigt, vil DONG Energy’s kraftværk have en udledning, der er 30 % mindre pr. produceret kilowatt-time.

Opførelsen af nye kraftværker vil ikke medføre et øget elforbrug i Tyskland, men medføre skærpet konkurrence, og med introduktionen af CO2-kvote systemet har de miljøvenlige kraftværker en konkurrencemæssig fordel.

I Europa er det centrale redskab det Europæiske CO2-kvotesystem. Systemet læg-ger et loft over, hvor meget CO2-elproducenterne kan slippe ud i atmosfæren. Der udstedes ikke nye CO2-beviser, fordi man bygger et nyt værk. Og dermed vil klimaet ikke mærke nogen forskel.

Kraftwerke Greifswald
I forbindelse med udvælgelse af de bedst egnede placeringsmuligheder for et kraftværk i Tyskland har DONG Energy undersøgt en række muligheder, og placeringen i Greifswald er speciel interessant, på grund af en god infrastruktur.

Det planlagte kraftværk i Tyskland skal placeres ca. 15 kilometer fra byen Greifswald på et industriområde, der i lokalplaner er udlagt til kraftværksbyggeri. Foruden DONG Energy’s planlagte kraftværk er der allerede givet tilladelse til opførelse af to gasfyrede kraftværker på området.

Da området tidligere har været anvendt til kraftværksdrift vil det derfor være muligt at udnytte en del af den eksisterende infrastruktur i form af ledningsnet, havne-faciliteter, kølevand osv.

I DDR-tiden rummede grunden et større atomkraftværk med fire reaktorer i drift og yderligere fire under opbygning. Reaktorer og radioaktivt materiale er nu fjernet fra bygningerne. På området er der oprettet et midlertidigt mellemdeponi for radioaktivt affald.

Området ligger omkring to kilometer fra den lille badeby Lubmin.

DONG Energy vil bygge et moderne kraftværk
Det planlagte kraftværk består af to kraftværksblokke, hver på 750 MW nettoeffekt og med en virkningsgrad på hele 47 %. Anlægget vil blive opført efter det såkaldt BAT-princip (Best Available Technology), og lever i fuldt omfang op til de strenge tyske miljøkrav.

En række byer i området, herunder også nabobyen Lubmin har i dag Seebad-status. For at opnå Seebad-status skal byerne dokumentere at miljøbelastningen på en række udvalgte parametre ikke overstiger 40 procent af de normale grænseværdier. Det forhold at DONG Energy bygger et kraftværk vil ikke ændre på dette forhold og byerne vil også fremover kunne opretholde deres Seebad-status.

Kraftværket udstyres med moderne miljøanlæg i form af elektrofiltre til opsamling af støv, katalysatorer til nedbrydning af kvælstofoxider og et afsvovlingsanlæg, som omdanner svovlet til gips.

I lighed med de danske kraftværker vil der ikke skulle deponeres et eneste tons restprodukt, idet hele den producerede mængde af aske og gips vil blive afsat til byggeindustrien. Kul og flyveaske og gips vil blive transporteret i skib eller pramme, hvilket sikrer en miljøvenlig logistik.

Bygningerne vil blive forsøgt indpasset bedst muligt i området, og det er lykkedes at holde bygningshøjden for kedelbygningen på ca. 85 meter. Den fælles skorsten bliver 110 meter høj, hvilket kun er 10 meter højere end de eksisterende ventilationskanaler fra det tidligere a-kraftværk.

Energifremtider i Tyskland
EU har en målsætning om, at 20 procent af energiforbruget skal komme fra vedvarende energi i 2020. Altså forventes 80 procent fortsat komme fra traditionelle kilder, og tysk energipolitik er i høj grad lagt an på brug af kulkraft.

Med til billedet hører også, at Danmark har udviklet verdens mest effektive anlæg til kulforbrænding. Anlægget, der overvejes opført i Greifswald, udnytter kullene 20 procent mere effektivt end gennemsnittet af de tyske kulkraftværker, hvilket betyder, at udledningen af CO2 i forhold til den producerede energimængde er tilsvarende lavere.

Kraftværket ligger i en relativt tyndt befolket del af Tyskland, og der er ikke direkte mulighed for at kunne udnytte den overskydende varme til fjernvarmeproduktion. Til gengæld er der mange energiintensive virksomheder i Tyskland, som har behov for store mængder procesenergi. Disse vil kunne drage økonomisk fordel af at etablere produktionsanlæg i nærheden af kraftværket. I den sammenhæng vil alle muligheder for at udnytte den overskydende varme blive undersøgt.

Naturgasforbruget forventes i de kommende år at stige kraftigt i hele Vesteuropa, med deraf følgende øgede priser. Valg af brændsel og brændselsfleksibilitet handler også om forsyningssikkerhed. Derfor har forbundskansler Angela Merkel pointeret, at værket skal bygges, også fordi det er nødvendigt for Tyskland, ikke at blive afhængig af ensidige gasleverancer.

Etableringen af et kulfyret kraftværk markerer ikke valget mellem vedvarende energi og traditionelle kraftværker, men er et både og. Udbygningen af vedvarende energi i Tyskland fortsætter på fuld kraft, og i DONG Energy har da også vindprojekter på tegnebrættet i Tyskland.

Det planlagte værk bygges som et kulfyret værk, men er forberedt med tanke på en fleksibel brændselsforsyning. Således kan værket relativt enkelt ombygges, så en del af kullene vil kunne erstattes med CO2-neutral biomasse eller naturgas, ligesom det ligger i projektet, at det vil kunne tilkobles anlæg til CO2-rensning, når teknologien er klar til udnyttelse.

Hvornår kan værket gå i drift?
Det tager lang tid at opføre et moderne kraftværk, og værket ventes tidligst i drift i 2. halvår 2012.

I øjeblikket foregår en omfattende myndighedsbehandling, hvor de tyske miljømyndigheder behandler DONG Energy’s ansøgning. I alt har DONG Energy indleveret 17 ringbind, som detaljeret beskriver værkets miljøforhold.

Under forudsætning af at myndighedsbehandlingen foregår planmæssigt er det forventningen at DONG Energy’s bestyrelse vil kunne tage endeligt stilling til projekt i slutningen af 2008.

Et eventuelt byggeri vil umiddelbart herefter kunne gå i gang i og det er forventningen at begge blokke vil kunne gå i drift med udgangen af år 2012.

I selve byggefasen vil op mod 1.500 personer være beskæftiget med byggeri og montage, og efter idriftsættelsen forventes anlægget at beskæftige ca. 140 medarbejdere.

Den samlede investering i anlægget udgør ca. 2 mia. Euro eller omkring 15 mia. danske kroner.

Du kan læse mere om projektet på projektets tyske hjemmeside.