Smile Content A/S – stærkt tilbud til DONG Energy’s fibernetkunder

Report this content

En ny aftale mellem Smile Content A/S og DONG Energy er på plads. Dermed er Smile Content A/S klar til at tilbyde fibernetkunder i Storkøbenhavn og Nordsjælland TV i knivskarp kvalitet, topfart på internettet og billig telefoni.

Smile Content A/S, som har været en aktiv og betydende spiller som indholdsudbyder på fiberen i Jylland, bliver nu en slagkraftig leverandør til DONG Energy’s fibernetkunder. Med den nye aftale får Smile Content A/S med ét slag adgang fordoblet sit kundepotentiale i forhold til sit nuværende i hele Jylland.

- Vi ser frem til et godt og spændende samarbejde med DONG Energy, og vi glæder os til at levere TV, internet og telefoni til de mange kunder på Sjælland, siger adm. direktør Kim Wehrs, og fortsætter: Konkurrencen er hård i hovedstadsregionen, men vi er overbeviste om, at vi står distancen ude hos forbrugerne, når de ser kvaliteten af vores produkter og i særdeleshed den eminente TV-kvalitet på vores HD-kanaler, som er et af vores absolutte varemærker.

DONG Energy er glad for at kunne tilbyde sine kunder de eftertragtede HD-produkter.

- Med introduktionen af Smile Content A/S ønsker vi at supplere med et nyt og konkurrencedygtigt alternativ til vores kunder. Det har været afgørende for os at tilbyde et bredt tilbud af HD-TV og båndbredder, som er langt større end traditionelt bredbånd. Desuden giver aftalen mulighed for at nedsætte vores kunders netabonnement. Vi ved, at Smile Content A/S har en meget interessant plan for den videre udvikling af deres produktudbud, og det glæder vi os til, udtaler René Vedø, Senior Vice President i DONG Energy.

Ud over mængden af HD-indhold distancerer Smile Content A/S sig fra fiberbranchens øvrige spillere ved at tilbyde sine kunder en HD-boks med harddisk. Så udover at TV-seerne nu kan optage deres TV-programmer direkte på TV-boksen, betyder den nye harddisk-boks, at man kan pause et TV-program undervejs i seningen. Harddisk-boksen er klar til salg fra 1. december 2008. Læs mere på www.smilecontent.dk

Yderligere information:
Smile Content A/S, adm. direktør Kim Wehrs, 2178 6988 eller
DONG Energy, Senior Vice President René Vedø, 9955 9504

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links