Tillykke til dansk ishockey
Danmark sætter ny rekord, idet vi for 10. år i træk har kvalificeret os til A-VM.
Intet ishockeylandshold, der tidligere har spillet i C-rækken, har formået at holde sig i den fineste række i mere end to år. Det er derfor en vaskeægte sensation, at en miniput-nation inden for ishockey klarer sig så godt. Med to vigtige sejre ved dette års VM er vi sikret en plads ved A-VM, når det går løs igen i Helsinki i 2012.
DONG Energy, der indgik en tre-årig sponsoraftale kort før VM, ønsker landsholdet tillykke:
”Det var en imponerende præstation, at holdet kom tilbage efter en lidt svær start, og vi er stolte over at kunne understøtte holdets positive udvikling. Og som sponsor er vi glade for at være der, hvor der er størst fokus, når det går løs igen i 2012”, siger Jakob Bøss, kommunikationschef i DONG Energy.
Om baggrunden for sponsoratet siger Jakob Bøss:
"Nu kan vi alle glæde os sammen med landsholdet over det flotte resultat, der er opnået i Slovakiet. Disse sportslige dramaer fanger rigtig mange, og for DONG Energy giver det synlighed at være med. Det gælder også udenfor landets grænser. Ishockey er en af de vigtigste sportsgrene i flere af de europæiske lande, hvor vi har aktiviteter”.
For flere oplysninger:
DONG Energy
Pressemedarbejder Morten Kidal
Dir. 9955 9583
Eller presseafdelingen 9955 9552