Mobilparkering nu også mulig med BroBizz®

Report this content

Aftalen giver hermed BroBizz-kunder adgang til at anvende sin BroBizz til betaling ved 95 pct. af alle udendørs parkeringsanlæg i Danmark og er samtidig er skridt på vejen for begge selskaber mod målsætningen om kontinuerligt at tilbyde deres kunder nye muligheder.

- Vi er glade for at kunne tilbyde vores kunder denne nye service, som betyder, at de nu kan betale for parkering, både i Danmark og i andre europæiske lande, via deres BroBizz-aftale. Samarbejdet med EasyPark er vigtigt for os i arbejdet med at udvikle og forbedre vores tjenester, så vi hele tiden skaber flere fordele for vores kunder, siger adm. direktør i BroBizz A/S, Helle Bech.

BroBizz-kunder, som tilmelder sig EasyParks mobile parkeringstjeneste, kan derefter benytte mobilen til at parkere, mens alt parkeringsforbrug betales via deres eksisterende BroBizz-aftale. De skal derfor ikke oprette betalingskortoplysninger hos EasyPark for at benytte tjenesten. Det er enkelt, og kunderne opnår de samme fordele som øvrige EasyPark kunder.

For EasyPark er aftalen et godt eksempel på, hvordan en infrastruktur med større sammenhængskraft går gennem strategisk samarbejde.

- Det bliver nu muligt at samle alle betalinger for bilens færden på én konto, og så får vi mulighed for at tilbyde vores tjeneste til de 600.000 BroBizz-kunder. I forvejen arbejder EasyPark på at sikre mere intelligent parkering sammen med fx private p-operatører, bilproducenter og big data-eksperter – og nu også BroBizz. Den nye aftale er endnu et godt eksempel på at vejen til en mere sammenhængende infrastruktur går gennem udnyttelse af de digitale muligheder, siger adm. direktør i EasyPark, Morten Hother Sørensen.

Mobiltjenesten fungerer enten via en app på telefonen, sms eller via opkald for at begynde, forlænge eller afslutte parkeringen. Det betyder, at man som kunde kun betaler for den tid, man parkerer, kan forlænge parkering via mobilen og sparer den tid, man ellers ville have brugt på parkeringsautomater. Ingen kort og kontanter er nødvendige. EasyPark dækker i hele Danmark og store dele af Europa.

Det nye samarbejde giver brugerne af EasyPark og BroBizz mulighed for at betale med samme konto for både parkering og afgifter på betalingsveje, færgeoverfart og over broer. BroBizz er i dag mest udbredt i Skandinavien, men ambitionen er at kunne tilbyde kunderne betaling med BroBizz i hele Europa, og aftalen er et vigtigt skridt på vejen mod at nå dette mål.

Yderligere kontakt:

BroBizz A/S: Kundeservicechef, Marie Berre Mikkelsen, telefon 33 44 34 39 eller mail: mbm@brobizz.dk

Læs mere om, hvordan du som BroBizz-kunde benytter EasyParks parkeringstjeneste på www.brobizz.dk

EasyPark: Adm. direktør Morten Hother Sørensen, telefon 40 41 59 00 eller mail: morten.hother-sorensen@easypark.net

Få flere oplysninger om parkeringstjenesten på www.easypark.dk

Tags: