Svendborg kommune forbereder betalingsmulighederne for parkering
Fra og med den 3. Marts 2011 bliver det endnu nemmere for bilister at betale parkering i Svendborg. Svendborg kommune har igennem flere år haft et samarbejde med EasyPark om, at bilister i byen kan betale parkeringsbilletter via mobiltelefonen – en tjeneste der udbydes af EasyPark. Bilisterne kan enkelt fjernstyre parkerinsbetalingen og selv bestemme om omkostningerne skal afregnes via et kreditkort eller via en faktura der sendes til arbejdsgiveren.
Nu har kommunen gjort det endnu nemmere. Tidligere har kunderne nemlig skulle have et mærkat i forruden, før parkeringen kunne betales, men med en ny teknologi og velvilje fra byens parkeringsvagter, er det nu muligt at bruge ordningen allerede første gang, kunden har brug for det. ”Vi ved fra andre byer, at det er i betalingsøjeblikket folk gerne vil have hjælp, og nu bliver det muligt for os at hjælpe alle dem der ringer” udtaler Nikolaj Boe, Adm. Dir. for EasyPark, der sender en venlig tanke til byens parkeringsvagter. ”Hver gang man gør det lettere for bilisten gør man det lidt mere besværligt for P-vagten, men parkeringsvagterne i Svendborg Kommune har i den grad været positive overfor initiativet – det tog dem ikke mange øjeblikke at se ideen”, siger direktøren.
Leder af parkeringsområdet Lone Himmelstrup er også positiv overfor det nye tiltag. ”Betaling af parkering via mobiltelefonen er en god service, som øger flesibiliteten for borgerne. Vi vil gerne bidrage til at gøre det så let som muligt at betale for parkering i Svendborg”, udtaler lederen.
Sådan virker det :
Bilisten kan via en opringning til EasyPark eller en sms indeholdende bilens registrerings-nummer og koden 5700 starte parkeringsbetaling i Svendborg. Eks. ”5700 ZS29677” som sendes til 1411. Parkeringsbetalingen kan standses når man kommer tilbage til bilen med en sms eller en enkel opringning til 70221245 og tjenesten koster et tillæg på 5 kr. udover den alm. Parkeringstakst. NB ! Bemærk at det kun er muligt at betale den første p-billet via mobiltelefonen på kommunale P-pladser i Svendborg.
For yderligere oplysninger kontakt:
Nikolaj Boe, Adm. Dir EasyPark A/S
Tel: 24 25 02 02 | nikolaj.boe@easypark.dk
Tags: