Undgå p-bøder på ferien

Report this content

Hvert år pakker tusindvis af danskere bilen og kører mod sydlige himmelstrøg. Men det kan blive en dyr fornøjelse, hvis man ikke har styr på feriedestinationens p-regler. Regler om parkering varierer nemlig fra by til by og land til land, og ikke mindst p-automaten kan være et mysterium at aflæse.

I Spanien skal man på ensrettede veje parkere i den side af vejen, hvor husene har ulige numre – på dage med ulige dato. Til gengæld skal man parkere på den side af vejen, hvor husene har lige numre på dage med lige dato. I Madrid findes der zoner, hvor man maksimalt må parkere to timer. I Tyskland er den danske p-skive ikke gældende, og du skal i stedet udstyre bilen med en tysk p-skive. Og så er vi slet ikke nået til de italienske parkeringsskilte, der kan være svære at afkode for selv den mest velbevandrede turist.

Der er ekstra god grund til at holde tungen lige i munden, når det gælder parkeringen uden for Danmarks grænser. Risikoen for at der dumper en ubelejlig feriehilsen ind ad brevsprækken, er skærpet efter Europa-Parlamentet i 2015 vedtog, at myndighederne i alle EU-lande kan inddrive bøder i Danmark så længe, afgiften overstiger 520 kroner.

Skyd genvej gennem de uvante parkeringsregler og brug din mobiltelefon som billetautomat. EasyParks app hjælper dig med at betale for din parkering i mange europæiske byer. App’en hjælper med at finde frem til din placering og den lokale tarif for parkeringsafgifter på udendørs parkeringsområder. Når du har parkeret, kan du stoppe, starte og forlænge din parkering – uanset hvor du opholder dig, og helt som du kender det fra Danmark. Ud over turen til p-automaten, slipper du for at famle med mønter, sprogbarrierer og p-bøder.

EasyParks app er tilgængeligt i otte europæiske lande, heriblandt danskernes favoritdestinationer som Spanien, Italien og Tyskland. I sommeren 2015 var der tæt på 2.400 danskere, der brugte EasyPark app’en på en destination uden for Danmark.

Tags:

Abonner