Undgå p-bøder på ferien

Report this content

Hvert år pakker tusindvis af danskere bilen og kører mod sydlige himmelstrøg. Men det kan blive en dyr fornøjelse, hvis man ikke har styr på feriedestinationens p-regler. Regler om parkering varierer nemlig fra by til by og land til land, og ikke mindst p-automaten kan være et mysterium at aflæse.

I Spanien skal man på ensrettede veje parkere i den side af vejen, hvor husene har ulige numre – på dage med ulige dato. Til gengæld skal man parkere på den side af vejen, hvor husene har lige numre på dage med lige dato. I Madrid findes der zoner, hvor man maksimalt må parkere to timer. I Tyskland er den danske p-skive ikke gældende, og du skal i stedet udstyre bilen med en tysk p-skive. Og så er vi slet ikke nået til de italienske parkeringsskilte, der kan være svære at afkode for selv den mest velbevandrede turist.

Med EasyParks app slipper du både for p-bøder og turen til p-automaterne. Med appen fungerer din mobil som billetautomat; datasystemet bag appen finder automatisk frem til, hvor du er, og sammen med telefonens placering fra GPS’en fastsættes din tarif. Når du har parkeret, kan du stoppe, starte og forlænge din parkering – uanset hvor du opholder dig. Du slipper for at famle med mønter, sprogbarrierer og p-bøder.

EasyParks app er tilgængeligt i otte europæiske lande, heriblandt danskernes favoritdestinationer som Spanien, Italien og Tyskland.

Læs mere på www.easypark.dk

Fakta: Så dyr er parkeringsbøden på feriedestinationen

Land Ulovlig parkering (cirkabeløb angivet i DKK)
Italien Fra 298
Spanien Op til 1490
Tyskland 75-520
Østrig Fra 149
Norge Fra 670
Finland 149 - 600
Sverige Fra 149

Kilde: FDM og ADAC, april 2015

Tags: