Kavalkade af danmarkspremierer på elbilmessen eCarExpo
På fredag 29. oktober åbner elbilmessen eCarExpo, og i løbet af weekenden kan publikum opleve el- og plug-in-hybridbiler, som bliver vist eksklusivt for første gang i Danmark. Samtidig kan de besøgende få prøveture i nogle af de nyeste og mest interessante elbiler på det danske marked og få gode råd af FDM’s eksperter.
eCarExpo byder på intet mindre end en parade af premierer, når trafikminister Benny Engelbrecht (S) åbner elbilmessen i Øksnehallen i København på fredag 29. oktober. En række bilmærker viser deres nye el- og plug-in-hybridbiler for første gang i Danmark, ligesom publikum kan opleve og prøvekøre en perlerække af højaktuelle elbiler.
BMW kører forrest i feltet med hele to danmarkspremierer i form af BMW iX og BMW i4. Førstnævnte er BMW’s helt nye elektriske flagskibsmodel med over 500 hk og 600 km rækkevidde, mens BMW i4 er det tyske bilmærkes første fuldt elektriske gran coupé. Renault, som snart i et halvt årti har præget elbilmarkedet med elbilen Zoe, udstiller den helt nye Renault Mégane E-TECH Electric, som end ikke de danske motorjournalister har kørt i endnu.
Blåstempling af eCarExpo
eCarExpo er også for folk på udkig efter en plug-in-hybridbil, og Kia benytter messen til at vise den helt nye Kia Sportage PHEV, mens MG bl.a. medbringer den faceliftede MG ZS EV – en prisbillig elbil, der nu har fået hurtigere opladning og længere rækkevidde.
Camilla Messer Thomsen, projektleder og talsperson for eCarExpo Danmark, er begejstret for de mange danmarkspremierer på messen.
– Det er jo også en danmarkspremiere for eCarExpo, og vi ser det som en blåstempling af Danmarks første messe for elbiler, plug-in-hybridbiler og opladning, at så mange danske importører vælger at præsentere deres allerstørste nyheder hos eCarExpo.
Udstilling med bredde
Apropos nyheder byder eCarExpo også på en lang række højaktuelle elbiler. Således er den luksuriøse EQS blandt de fire elbiler, som publikum kan opleve hos Mercedes-Benz, mens Tesla bl.a. udstiller den nye Model Y, og Polestar stiller med Polestar 2. Land Rover viser flere af sine firehjulstrækkere med et ladekabel i siden.
Samtidig demonstrerer eCarExpo bredden i udbuddet af elbiler på det danske marked. Således kan man også møde Danmarks billigste elbil, Dacia Spring, ligesom Fiat stiller med hele tre modelvarianter af den mest solgte elbil i mikrobilklassen, Fiat 500e.
Fiat har desuden den store elvarebil eDucato med til eCarExpo, og da man også kan møde varebilerne Maxus e-Deliver 9, Maxus e-Deliver 3 og Aiways U5 eVan, er der også noget at komme efter for erhvervskunderne.
Publikum kan prøvekøre
En central del af eCarExpo-konceptet er muligheden for at sætte sig bag rattet og teste bilerne på egen hånd. Derfor kan man få prøveture i mange af de biler, som er udstillet. Det gælder f.eks. de meget omtalte Hyundai Ioniq 5 og Kia EV6, ligesom den nye MG Marvel R og Jaguar I-PACE er blandt testbilerne. Vil man prøve en plug-in-hybridbil, har Jeep bl.a. Renegade 4Xe med til eCarExpo.
– I alt er der 15 forskellige bilmodeller at vælge imellem på ruten rundt i København lørdag og søndag. Og man er meget velkommen til at få flere prøveture, opfordrer Camilla Messer Thomsen og fortsætter:
– I det hele taget handler eCarExpo om oplevelse og viden. Derfor kan man også møde stort set alle danske udbydere af opladning på eCarExpo og finde den optimale ladeløsning i forhold til ens kørselsbehov og -mønster. Samtidig er man meget velkommen til at spørge FDM’s eksperter, som er et tilbagevende punkt på det spændende sceneprogram lørdag og søndag.
For akkreditering som journalist, fotograf eller medierepræsentant til eCarExpo
Kontakt projektleder Camilla Messer Thomsen på tlf. 40 55 30 08 eller e-mail: camilla@elbilkonsulenten.dk
For mere information om eCarExpo
Kontakt pressechef Lars-Ola Nordqvist på tlf. +46 706 891 120 eller e-mail: lars@nowa.se.
Fakta om eCarExpo
eCarExpo er Nordens førende messe for elbiler, plug-in-hybridbiler og opladning. Den har været afholdt i Göteborg og Stockholm i flere år, og 29.-31. oktober april bliver den afviklet i Øksnehallen i København.
eCarExpo er et samlingspunkt og en fremtidsmesse for branche og forbrugere med fokus på elbiler, plug-in-hybridbiler og opladning. Messen vil vise, at elbiler og plug-in-hybridbiler er for både almindelige bilister og bilentusiaster, og at opladelige biler handler om både bæredygtighed, god økonomi og køreglæde.
PT Umbrella er arrangør af eCarExpo, og til messen i Danmark er Politiken mediepartner, og FDM og Region Hovedstadens Copenhagen Electric er hovedsponsorer.
Læs mere på ecarexpo.se/kobenhavn