Det originale, blå-orange løftebord etablerer sig i Danmark
EdmoLifts produkter til materialehåndtering har været på det danske marked siden 1977.
Nu etablerer virksomheden med de banebrydende løfteløsninger en dansk salgsvirksomhed med hovedkontor i Aalborg.
– Vi har et unikt produktsortiment og ser frem til at vokse sammen med vores danske kunder, siger EdmoLift’s administrerende direktør, Anders Wahlqvist.
Svenske EdmoLift har siden begyndelsen af 1964 været kendt som en pålidelig leverandør af løfteløsninger for en lang række brancher, hvor kravene til robusthed er de højest tænkelige. Virksomheden er i dag en af Europas største producenter og leverandører af løfteborde og hjælpemidler til materialehåndtering med kunder i hele verden.
Et meget bredt produktsortiment med over 200 standardmodeller i kombination med store muligheder for specialtilpasninger gør, at EdmoLift kan tilbyde løsninger til mange forskellige typer virksomheder og materialehåndteringsbehov. Kundegruppen spænder fra små familievirksomheder til store internationale virksomheder som Danfoss, Grundfos, Audi, Volvo og Volkswagen.
EdmoLift er langt fra nogen ny aktør på det danske marked. Allerede i 1977 begyndte virksomhedens produkter til materialehåndtering at blive solgt i Danmark under et andet varemærke. De svenskproducerede produkter er altid blevet forbundet med innovation og pålidelighed. Signaturfarverne Blå og Orange er blevet et så etableret symbol på kvalitet, at flere kolleger i branchen også anvender dem.
Men uanset hvilken farve, andre producenter vælger til deres produkter, er der kun én Blå-Orange original, når det handler om smarte løfteløsninger – og det er EdmoLift.
–Vi sælger ikke bare produkterne. Vi har opfundet, udviklet og produceret dem i over halvtreds år. Dette har givet os en unik viden og erfaring i branchen, siger EdmoLift’s administrerende direktør, Anders Wahlqvist.
–Når EdmoLift nu etablerer en salgsvirksomhed i Danmark med strategisk god placering i Aalborg til lager og kontor, har vi de bedste forudsætninger for at arbejde tæt sammen med vores kunder, siger EdmoLift’s salgschef, Mikael Fernlund.
Søren Vennegaard, Project Manager & Technical Sales Engineer og Tommy Ejstrup, Sales Engineer, har begge omkring 10 års erfaring i branchen.
Søren Vennegaard har arbejdet med løfteborde inden for området advanced engineered solutions og ser frem til at arbejde med avancerede kundetilpasninger – et område, EdmoLift har høstet stor anerkendelse for.
–Vi har halvtreds års erfaring med udvikling og fremstilling af løfteborde. Vores erfarne designere og ingeniører forestår kundernes behov. Vores erfarne konstruktører kan tilpasse konstruktionen efter specifikke behov, hvilket ofte øger værdien for vores kunder betragteligt.
–EdmoLift deltager i arbejdet med at udvikle normerne for løfteborde i Europa og opdaterer hele tiden produkterne i henhold til EN 1570-1-standarden. Køber man et løftebord fra EdmoLift, kan man altid stole på, at det lever op til den europæiske standard. Det er en stor tryghed.
Tommy Ejstrup har arbejdet med salg af løfteborde på det danske marked og mener, at EdmoLift står meget stærkt.
–Vi har et stort lager med færdige produkter i Danmark så vi kan tilbyde hurtig levering direkte til vores kunder. Derudover yder vi selvfølgelig en god, personlig support og kan via en serviceaftale tilbyde hjælp med installation og årlig service. Hos os får kunden altid direkte svar – det skal være nemt og effektivt at samarbejde med EdmoLift.
Søren Bæk VennegaardProject Manager | Technical Sales Engineer+45 78 73 74 71info@edmolift.dk