EdmoLift involveret i MedTech-innovation!

Report this content

Den første EOSedgeTM blev installeret i Frankrig i 2019, og med både den europæiske CE-mærkning og en FDA 510(K)-godkendelse på plads i Nordamerika, er potentialet for det nye scanningssystem enormt. EdmoLift i Belgien har bidraget med den vertikale positioneringsplatform, som gør at patienternes fulde krop kan scannes i en naturlig, opretstående stilling.

EdmoLift har en lang historik med meget specialtilpassede løsninger i henhold til kundeunikke behov. Tidligere kunder omfatter forlystelsesparker som Disneyland Paris, bilindustrien, champagne- og vindistributører, eksklusive chokoladeproducenter samt flere teatre for blot at nævne nogle. Deres seneste store projekt har været inden for medtechsektoren, hvor man har samarbejdet med virksomheden EOS imaging. 

- De henvendte sig med en forespørgsel om at være med i udviklingen af deres nye, revolutionerende medicinske enhed. Det nye røntgenapparat giver branchens bedste billedopløsning samtidig med, at strålingsniveauet er drastisk reduceret i forhold til de øvrige produkter på markedet. Desuden skaber apparatet et betydeligt bedre arbejdsflow for sygehuspersonalet, siger Daniel Rundén, projektleder hos EdmoLift.

Resultatet af EOS imagings flerårige projekt er EOSedgeTM. Opgaven for EdmoLift Solutions var at sikre patientplatformen passede ind i enhedens åbne design. Det overordnede mål var at øge komforten for patienterne, mens de befinder sig i røntgenapparatet samtidig med at kapaciteten øges. Ved at udvikle en platform baseret på et specialdesignet løftebord, TE 350, er EOSedgeTM meget nem at stige op i for en langt større gruppe af patienter. Den nye platform gør det også muligt hurtigt og fleksibelt at positionere patienterne og scanne et større område.

EOSedgeTM muliggør CT-scanning i form af kropsdels- og fuldkropsundersøgelser hos både voksne og børn med fuld kropsvægtsbelastning. Derudover giver scanneren mere korrekte billeder - trods det lave strålingsniveau - og øger præcisionen af anatomiske data af patienter i funktionelle stillinger.

- Det har været yderst interessant at være del af dette projekt, og vi er tilfredse med resultatet. EOSedgeTM er et splinternyt produkt, som både EOS imaging og EdmoLift forventer får succes på markedet. Målet for EOS imaging er at sælge 800 enheder af EOSedgeTM i løbet af det næste årti, hvilket betyder at der også bliver solgt 800 enheder af det specialdesignede TE 350 løfteborde fra EdmoLift, afslutter Daniel Rundén.
 

Søren Bæk Vennegaard
Project Manager | Technical Sales Engineer
+45 78 73 74 71
info@edmolift.dk

EdmoLift er en af Europa´s største producenter og leverandør af løfteborde, pallehåndteringsprodukter samt ergonomiske hjælpemidler til materialehåndtering. EdmoLift har i mere end 50 år været en troværdig leverandør til industrivirksomheder af alle størrelser og indenfor eksempelvis produktion, lager og sundhedssektoren.

Abonner

Multimedia

Multimedia