Eficode er nu Atlassian Platinum Solution Partner i fem lande
København, 14. januar 2020 – Den europæiske DevOps-virksomhed Eficode kan i dag fortælle at organisationen nu har opnået Platinum Partner-status i yderligere fire lande, foruden Danmark: Tyskland, Finland, Sverige og Holland. Platinum er det højeste niveau en konsulentvirksomhed kan opnå i Atlassians Solution Partner Program.
Udnævnelsen er et vigtigt skridt i Eficodes strategiske arbejde for at være til rådighed som Atlassian solution partner på tværs af alle de markeder i Europa der er klar til at indarbejde DevOps. Der er bred enighed om at Atlassians samarbejds-værktøjer er helt centrale for at kunne skalere DevOps i organisationer:
“Vores mål er at hjælpe virksomheder med at anvende DevOps i praksis, så deres teams kan udvikle velfungerende software hurtigere og ikke mindst lettere. Atlassians værktøjer underbygger en innovativ DevOps-kultur, så når Eficode bliver Platinum Solution Partner i hele fem lande er det godt nyt for DevOps-udviklingen i Europa,” siger Ilari Nurmi, Eficodes administrerende direktør.
Eficode har løbende udmærket sig som DevOps-solution partner for Atlassian, og blev blandt andet udnævnt til ‘Årets DevOps partner’ hos Atlassian i september 2018. Atlassian bliver desuden Platinum event partner på DEVOPS 2020, Eficodes store DevOps-event der samler tekniske eksperter og virksomhedsledere.
Eficode vil hjælpe danske virksomheder med at få endnu mere ud af Atlassian-værktøjskassen
Den type Atlassian-værktøjer der typisk anvendes i DevOps-kulturer inkluderer Jira Software, Confluence, Bitbucket og Jira Align. Eficode har mere end et årtis erfaring med at hjælpe virksomheder med at få mest muligt ud af deres Atlassian-værktøjer, gennem blandt andet implementering, skalering, konfigurering, træning og vedligehold.
“Vi bruger Atlassians værktøjer til at optimere mange af vores produkter. Eficode sparrer løbende med os og deler ud af deres DevOps ekspertise, så vi lærer at anvende vores Atlassian-løsning mest effektivt,” fortæller Kenneth Jes Juliussen, Head of Development Support hos Bankdata, en af de største fin-tech-virksomheder i Danmark.
Ud over skræddersyede løsninger tilbyder Eficode vedligehold og support på Atlassian-værktøjerne som managed service, så udviklerne kan arbejde proaktivt på at levere mere værdi til deres kunder. Med en managed service-aftale kan den enkelte virksomhed stole på at alle plug-ins kører og at der altid er en både hurtig og kompetent løsning på sikkerhedstrusler og tilhørende patches.
Atlassian-værktøjerne udgør en del af Eficodes ROOT DevOps-platform, som dækker hele software-udviklings livscyclus, fra kravspecifikationer til Continuous Delivery og det opfølgende analyse-arbejde.
Atlassian beskriver Solution Partners som “Atlassian rådgivere, konsulenter, undervisere og nytænkere, hvis værdi er langt større end den rene sum af deres viden om værktøjerne. Solution Partners tilbyder rådgivning, salg og teknisk service i forbindelse med levering og implementering af skræddersyede løsninger baseret på Atlassian produkter.”
Om Eficode
Eficode er den førende DevOps-virksomhed i Europa og er drivkraft bag DevOps-bevægelsen på tværs af seks lande, med hovedfokus på værdiskabelse for kundenog arbejdsglæde i udviklerteams. Eficode praktiserede DevOps før begrebet overhovedet blev skabt, og virksomheden har altid hjulpet internationale organisationer som var klar til at lade deres teams skabe software på en mere effektiv måde. I dag gør Eficode en forskel ved at skabe målbare forbedringer i virksomheder der har udviklerteams. Rådgivningen er baseret på et helt unikt niveau af ekspertise i DevOps og fokus er i dag i høj grad på løsninger baseret på automatisering og cloud computing. Eficode’s netværk af over 300 eksperter bygger sammen fremtidens software udvikling. Find mere information på www.eficode.com.
Om Eficode ROOT
Eficode ROOT er en førende DevOps platform som dækker den fulde livscyklus for softwareudvikling, fra kravspecifikationer til Continuous Delivery og målinger, og med dataindsamling fra et bredt spektrum af værktøjer, fra Atlassian-stakken til open source-systemer som Jenkins og Kubernetes. Platformen er en Software as a service-tjeneste (SaaS), hvilket betyder at virksomheder kan outsource vedligeholdelsen af deres udviklings-værktøjer og i stedet holde fokus på at skabe værdi inden for deres kerneområde. Med lettilgængelig DevOps-ekspertise, kombineret med nogle af verdens bedste værktøjer til automatisering og integration, er Eficode ROOT DevOps-platformen grundlag for for både hurtig, stabil og sikker udvikling. Eficode ROOT tilbyder centraliseret adgangs-kontrol og overblik over både projekt-status, kvalitet og performance i real-tid. Læs meget mere på https://www.eficoderoot.com/.