ege – tæppedesign, hvor kun fantasien sætter grænser
ege er frontløber i projekter, hvor designfrihed i kombination med høj kvalitet og omtanke for miljøet er afgørende. Stadigt flere designere med fokus på fremtidens løsninger vælger tæpper fra ege til deres næste projekt, bl.a. ud fra ønsket om at skabe tæppedesign, der overgår fantasien.
Gulvet er et lærred
ege er blandt Europas største producenter af mønstrede væg-til-væg tæpper. Ved hjælp af avanceret teknologi er det kun fantasien, der sætter grænser for tæppets design. Med ege bliver gulvet til et lærred, hvor designeren er en kunstner, der fører penslen. Det er muligt at skabe enhver stil og stemning, så det er bare at slippe fantasien løs.
Gulvtæpper kan bidrage til interiøret med stil, komfort, kvalitet og nærvær. Specialdesignede gulvtæpper kan understrege virksomhedens identitet, forstærke kundernes oplevelse af et sted eller anvendes til at skabe balance i en bygning. Med tæpper fra ege opnås:
- Designfrihed
- Design uden restriktioner for gentagelse af mønster
- Alle regnbuens farver
- Unikke designløsninger for rum i enhver størrelse
- Høj-kvalitetsprodukter i 7 prisklasser
ege beder blot designerne overveje valget mellem tæpper fra ege og fra andre store producenter. Ønsker de at skabe et helt unikt rum med deres eget design, uden nogen form for grænser – eller ønsker de et kompromis baseret på produktionsrestriktioner og høje omkostninger? Hvis de foretrækker det første, er ege løsningen.
Fordelene ved at vælge tæpper fra ege gælder ikke kun for hoteller, kontorer og andre store forretningsforetagender. Små organisationer får de samme fordele. Rundt om i verden findes der specialdesignede tæpper fra ege på skoler, cruise-skibe, plejehjem, i butikker osv. Intet sted er for stort eller for småt!
Design med omtanke for miljøet
Foruden designfordelene er miljøarbejde en integreret del af eges virksomhedsfilosofi. Mange af eges tæpper er certificeret i henhold til de strengeste miljøsystemer og -krav, der findes. Det gør det muligt at vælge designede tæpper med god samvittighed. En vigtig faktor i dag, hvor miljøaspekter fylder mere end nogensinde.
Hvis du har spørgsmål eller behov for mere information, er du velkommen til at kontakte: Dorthe Aaboe Kallestrup, PR- og kommunikationsmedarbejder på tlf: 97 11 74 57. E-mail: dak@ege.dk
egetæpper a/s, Industrivej Nord 25, 7400 Herning, Tlf.: 97 11 88 11, www.egecarpet.com
Tags: