egetæpper introducerer epoca space modular - unikt udtryk og høj kvalitet

Report this content

egetæpper a/s, der er blandt de førende tæppeproducenter i Europa, lancerer netop nu en ny flisekollektion til kontorsegmentet - epoca space modular. Kollektionens unikke konstruktion adskiller sig væsentlig fra de flisekollektioner, der ofte ses på markedet. Ved hjælp af specialudviklede garner har man opnået et unikt udseende, hvor tæppets luvretninger ikke fremgår synligt. Garnets enestående udformning og det smukke farvespil får derimod tæppet til at fremstå som en stjernehimmel. Med kollektionen giver tæppeproducenten således sit bud på, hvordan gulvet på det moderne kontor kan udsmykkes.

Farver efter tidens trend
De 18 farvenuancer i epoca space modular tager sit afsæt i grundig research af farve- og materialetendenser inden for indretning af kontormiljøer. En række førende internationale trendbureauer og producenter af kontormiljøer er taget med på råd for at finde frem til en farvepalet, der på bedste vis afspejler tidens tendenser.

- Vi ser i øjeblikket en tendens til at kombinere træsorter med forskellige grønlige nuancer. Denne tendens har vi indarbejdet i farvekortet via en række gyldne og brune nuancer. Den limegrønne farve fra tidligere sæsoner er opdateret til en mere frisk og syrlig nuance, som er flot i kombination med den nye friske, græsgrønne farve, fortæller designer Karen Lund Hansen fra egetæpper, som er en af kreatørerne bag farveskalaen til den nye kollektion.

- Ved at kombinere kollektionens farvenuancer er det muligt at skabe en enkelt men virkningsfuld effekt og en god sammenhæng med den øvrige indretning på kontoret, fortsætter hun.

Omtanke for indeklimaet
- Der er i dag rigtig mange virksomheder og organisationer, der vælger at indrette sig med åbne kontormiljøer. Sparring, projektarbejde og fleksibilitet er et par eksempler på de fordele, som virksomhederne kan opnå ved at etablere de åbne miljøer. Erfaring viser dog, at der uden hensyntagen til indeklimaet, kan opstå en række indeklima-relaterede gener for kontorets medarbejdere, fortæller Steen Bjørn, som er produktudviklingschef hos egetæpper.

- Gode akustiske egenskaber og materialer valgt med omhu er en forudsætning for et godt indeklima. I mange tilfælde skyldes dårlig akustik glatte overflader, der reflekterer lyd ud i rummet. Tæpper er gode lyddæmpere, idet de absorberer en stor den af den lyd, der rammer dem i stedet for at kaste lyden og dermed også støjen ud i rummet. Den nye epoca space modular-kollektion er produceret med Antron Legacy fibre, som udover at sikre høj slidstyrke og komfort, virker som et fleksibelt akustisk hjælpemiddel på kontoret. Samtidig er det en rigtig flot og tidssvarende løsning til gulvet på kontoret, fortsætter Steen Bjørn.

Udover at bidrage positivt til det akustiske miljø på kontoret, er den nye kollektion godkendt i henhold til Dansk Indeklimamærkning, som sikrer, at kollektionen lever op til standarder, Dansk Teknologisk Institut har opstillet for at sikre sunde indeklimaer.


Skulle du have spørgsmål eller have brug for yderligere information, er du meget velkommen til at kontakte:

Krestina Magdal Nielsen, PR- og kommunikationsmedarbejder
egetæpper a/s
Industrivej Nord 25
Tlf.: 97 11 74 57
E-mail: kni@ege.dk.


Tags:

Multimedia

Multimedia