Nyt bæredygtigt tæppekoncept fra egetæpper
Den danske tæppeproducent egetæpper a/s har udviklet en ny tæppekollektion, Barcode Econyl 70 modular, der bygger på bæredygtige principper og enkle linjer. Med et indhold på minimum 70 % genbrugt materiale har egetæpper således skabt et tæppekoncept, der gør det muligt for arkitekter, designere og beslutningstagere med god samvittighed at vælge grønt design til gulvet i indretningskoncepter til erhvervslokaler.
Affaldsgarn bliver til ny kollektion Genbrugsmaterialet til den nye kollektion er hentet fra egetæppers egen produktion, som finder sted på virksomhedens tre fabrikker i Herning, Gram og Vejle. Hvert år producerer virksomheden mere end 7 mio. m2 tæpper. Det betyder, at der hver uge produceres en mængde affaldsgarner. I stedet for at bortskaffe disse mængder garn, har virksomheden i samarbejde med fiberproducenten Aquafil fundet en måde hvorpå affaldsgarnerne i stedet kan genanvendes i virksomhedens egne produkter. Resultatet er det nye tæppekoncept Barcode Econyl 70 modular. På grund af det høje indhold af genbrugsmateriale formår det nye koncept desuden at opnå en besparelse af det energiforbrug, der anvendes til produktion af garnet på mere end 50 %. - Det har været afgørende for os at skabe en kollektion, der er miljørigtig, bæredygtig og produceret under de rigtige forhold. Hos egetæpper har vi gennem en årrække arbejdet systematisk med at reducere vores påvirkning af miljøet. Barcode Econyl 70 er bæredygtig på den måde, at en stor del af produktet består af genbrugsmateriale, og så er der brugt mindre energi til fremstillingen, samtidig med at kollektionen giver væsentlige fordele for brugerne, fortæller egetæppers produktudviklingschef Steen Bjørn. Omtanke for miljø og indeklima De nye tæppefliser er derfor også produceret med egetæppers patenterede og miljøvenlige MOD750-bagside, der er produceret af 100 % tekstil. Det betyder, at flisebagsiderne ikke indeholder PVC eller bitumen. Samtidig er kollektionen godkendt i henhold til Dansk Indeklimamærkning (DIM), hvilket sikrer, at fliserne imødekommer de standarder, der er fastlagt af Teknologisk Instituts frivillige mærkningsordning, som har til formål at forbedre bygningers indeklima. Grønt design med gode egenskaber Til trods for et højt indhold af genbrugsmateriale går Barcode Econyl 70 ikke på kompromis med produktegenskaber og design. - Kollektionen består af 12 forskellige farvekombinationer designet med en mørk bund kombineret med moderne, fremhævede striber, som minder om de stringente linjer, vi kender fra stregkoder. Farver og mønstre i kollektionen skaber tilsammen et minimalistisk look. Fliserne kan bruges til at skabe moderne rum med karakter – både hvad angår design og miljø, fortæller Steen Bjørn. egetæpper forventer, at Barcode Econyl 70 vil tiltale støre virksomheder, kontormiljøer, eksklusive butikker, arkitekter, designere og andre, der går ind for bæredygtigt design, og som derfor bevidst vælger bæredygtige produkter, hvor det er muligt. Du kan læse flere nyheder fra egetæpper på www.egecarpet.com. Skulle du have spørgsmål eller have brug for yderligere information, er du meget velkommen til at kontakte: egetæpper a/s – www.egecarpet.com
Tags: