Oplev tæpper designet af internationale kunstnere under Copenhagen Furniture Fair

Report this content

Design, innovation og kvalitet er i fokus, når egetæpper a/s og møbelproducenten R. Randers den 5.-7. september 2008 åbner dørene til et fælles showroom på Holmens Kanal i forbindelse med årets Copenhagen Furniture Festival. De to designvirksomheder bruger anledningen til at vise en række spændende og innovative designprodukter. Der vil blandt andet være mulighed for at opleve flotte tæpper, designet af den engelske arkitekt og designer Sebastian Conran samt løse tæpper skabt i samarbejde med den italienske designer Marco Piva.

Sebastian Conran indtager gulvet
”Samarbejdet mellem egetæpper og designteamet fra Conran & Partners har været yderst frugtbart. egetæppers avancerede produktionsteknologi har bidraget med usædvanlig frihed i udviklingen af mønstre til kollektionen”, fortæller Mads Lindegaard, som er direktør for egetæppers danske datterselskab ege contract.

”Designteamet fra Conran & Partners har skabt en bred vifte af specialfremstillede tæpper. Resultatet er Visual Texture”, fortsætter han.

Italiensk temperament på gulvet
Hos den jyske tæppeproducent har samarbejdet mellem kunst og erhvervsliv dybe rødder. Virksomhedens grundlægger Mads Eg Damgaard var en mand af store visioner. Han var aldrig bange for at udfordre konventioner og søgte altid efter nye, banebrydende veje i samarbejdet med kunstens verden. Gennem årene har mange kunstnere haft deres gang på egetæpper. Heriblandt kan nævnes kunstnere såsom Erté og Monica Ritterband.

Tæpper af den italienske arkitekt Marco Piva, som har opnået international anerkendelse gennem sine mange arkitektur- og indretningsprojekter, kan ligeledes opleves under Copenhagen Furniture Festival.

”Samarbejdet med kreative ildsjæle om design og produktion af tæpper hjælper os til at se nye muligheder med vore tæpper. Vi ønsker at være på forkant med udviklingen på markedet, og vi ser samarbejdet med kunstnere og designere som en værdifuld kilde til inspiration. Samarbejdet med både Sebastian Conran og Marco Piva har efterladt værdifulde indtryk og idéer i virksomheden”, fortæller Mads Lindegaard.

Oplev tæpper og møbler i fælles showroom
Oplev kollektionerne Visual Texture og Marco Piva Rugs, der er skabt i samarbejde mellem egetæpper, Sebastian Conran og Marco Piva under Copenhagen Furniture Festival. Tæpperne vises i R. Randers’ showroom på Holmens Kanal 7, 1060 København K, fredag den 5. september til og med søndag den 7. september.

Skulle du have spørgsmål eller have brug for yderligere information, er du meget velkommen til at kontakte:

Krestina Magdal Nielsen, PR- og kommunikationsmedarbejder
egetæpper a/s
Industrivej Nord 25
Tlf.: 97 11 74 57
E-mail: kni@ege.dk

Tags:

Multimedia

Multimedia