Sundere sundhedssektor med tæpper fra ege
Der er så mange fordele forbundet med tæpper fra ege til sundhedssektoren, at det er svært at vælge andre løsninger. Foruden de bedste brugsegenskaber for tæpper til sundhedssektoren giver ege Performance talrige smukke designmuligheder, der gør ensfarvede, upersonlige tæpper til et fortidslevn.
Bedre hygiejne med ege Performance Hygiejne spiller en væsentlig rolle, når der skal vælges gulvbelægning i sundhedssektoren. På hospitaler, plejehjem og klinikker er det vanskeligt at undgå spild af væsker. Nu kan tæpper, der er forbehandlet med antibakteriel teknologi, imidlertid give en helt ny sikkerhed. ”Med vores behandling af tæppefibrene, forsynes tæppet med en slags skjold, der gør det umuligt for mikroorganismer at overleve. Ikke engang den resistente MRSA bakterie har en chance”, fortæller egetæppers Kvalitetschef Jan Ladefoged. ”Førhen blev tæpper i sundhedssektoren behandlet kemisk for bakterier. Den behandling, vi nu tilbyder, er fuldstændig giftfri og meget effektiv. Teknologien angriber simpelthen bakteriernes cellestruktur, så bakterierne dør.” Teknologien, der hedder ÆGIS Microbe Shields Technology, er over 20 år gammel og bruges allerede i vid udstrækning i sundhedssektoren, f.eks. i de operationsklæder patienter dækkes af under en operation. Det er imidlertid nyt, at teknologien kan overføres til tæpper, og det kan på sigt medvirke til at revolutionere idéen om gulvtæpper i sundhedssektoren. Andre hygiejniske fordele ved ege Performance er, at tæppet kan modstå kraftige rengøringsmidler og desinfektionsmidler og er vandtæt. Smukt design og helende arkitektur Designmæssigt skiller ege Performance sig ud fra andre tæpper til sundhedssektoren ved at rumme et meget stort udvalg af smukke farver og mønstre, der giver hospitaler, plejehjem og klinikker mulighed for at understrege en speciel identitet og skabe forskellige stemninger i rummene. ”Farver inspirerer og skaber liv i sterile omgivelser. Hvorfor ikke lade gulvbelægningen spille aktivt ind i den helingsproces, patienter på hospitaler gennemgår?”, spørger Jan Ladefoged og henviser til, at forskning i ’helende arkitektur’ viser tegn på, at kunst og farver kan påvirke patienters fysiske og mentale tilstand positivt. Tænkes gulvtæpper ind i denne sammenhæng, åbner det helt nye muligheder. Også de gode akustiske egenskaber taler for tæpper i sundhedssektoren. Især i hospitalsverdenen er der dokumenterede problemer med for højt lydniveau, og det er videnskabeligt bevist, at det påvirker den fysiske og mentale helingsproces negativt. Tæpper reducerer lyd og kan derfor medvirke til at skabe bedre akustiske miljøer. Endelig er der det faktum, at tæpper reducerer risikoen for faldulykker væsentligt, da de sikrer bedre fodfæste end hårde overflader. ”I statistikker over dødsårsager blandt ældre borgere rangerer faldulykker højt på listen, og det er en vigtig årsag til, at mange institutioner vælger tæpper på gulvene”, forklarer Jan Ladefoged. ”Hvis der sker fald, afbøder tæppet faldet bedre end hårde overflader”. Uovertruffen Performance Der er ingen tvivl om, at der i fremtiden vil komme mere fokus på helende arkitektur i sundhedssektoren. Samtidig er konkurrencen blandt de enkelte hospitaler, plejehjem og klinikker voksende, og derfor får de i stigende grad brug for at skille sig ud fra mængden; fagligt og arkitektonisk. ege Performance giver dem mulighed for at skille sig arkitektonisk ud uden at gå på kompromis med hygiejne, sikkerhed, design og performance.
Tags: