A vogue pattern - Ellos er mønsterbryder i kollektionssamarbejdet med Trine Kjær
”A vogue pattern” er navnet på Ellos nyeste indretningskollektion, som tilfører noget legesyge og glæde til det, der nu er blevet vores hverdag. Kampagnen handler om at bryde mønstre. I forbindelse med kollektionen har den danske Creative Director Trine Kjær lavet fem forskellige plakater, som alle fanger glimt af det, der i det forgangne år har fået os til at bryde mønstre, vi måske slet ikke troede fandtes. Øjebliksbilleder, tanker og fantasier, som er vækket til live under pandemien, indfanges i Trines plakater. Drømmen om at rejse væk for en stund eller bare lade fantasien flyde. Alt det indkapsles – ikke bare i Trines plakater, men i hele kollektionen.
”Jeg blev så eksalteret, da Ellos først kontaktede mig om det her projekt. Jeg har altid elsket Ellos, og denne kollektion taler virkeligt til mig med sin farvestrålende glæde. At mit bidrag skulle være inspireret af pandemien og alle restriktionerne, var jeg ikke i tvivl om, så jeg skabte nogle billeder, som afspejler mine oplevelser, f.eks. pandekager på en mandag, pizza i sengen, at længes efter venner og rejser, og – selvfølgelig – øget fokus på hygiejne. Derefter kontaktede jeg Grace de Koon, som lavede mine billeder til plakatmotiver. Jeg elsker bare hendes værker, det naive udtryk i hendes tegninger. De vibrerer af glæde og positivitet”, siger Trine Kjær.
”Det er fantastisk sjovt at arbejde sammen med Trine, som passer så klokkerent ind i dette farvestrålende tema”, siger designchef på Ellos Home, Jennifer Åhman.
Lanceringsdatoen er sat til den 9. marts 2021. Sælges på Ellos.dk.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
PR@ellos.se
Kampagnebilleder: https://we.tl/t-qgnbPg1Aeo
Ellos Group er Nordens førende e-handelskoncern med e-handelspladserne Ellos, Jotex, Stayhard og Homeroom. I tæt samarbejde med vores millioner af kunder stræber vi konstant efter at udvikle og tilbyde attraktive og bæredygtige produkter inden for mode- og boligprodukter til hele familien. For os er kunden altid i fokus. Med innovation, kreativitet og bæredygtighed er vi konstant på udkig efter nye veje i stort og småt. Ellos Group, med hovedkontor i Borås, er til stede i samtlige nordiske lande. Ellos Group har ca. 550 medarbejdere og omsætter for omkring 2,6 milliarder SEK.