Ellos lancerer efterårskampagne i samarbejde med Loreen
Sammen med den svenske sangerinde Loreen viser Ellos efterårets trends i en ny kampagne. Som en del af kampagnen har Loreen fortolket Ellos' sang ”Walk With Me” med budskabet om at favne mangfoldighed og inklusion.
I Ellos' efterårskampagne "Made by Women" viser Loreen Ellos' efterårskollektion, hvor strikkede trøjer og overtøj spiller hovedrollen. Nøgleordene er urbant og stilrent. Tøj i sort, navy og blomme med indslag af lysere blå og grå bliver stylet i uventede kombinationer og matchet med grove støvler og boots for den perfekte efterårsstil.
Forud for kampagnen har Loreen indspillet en fortolkning af Ellos' sang "Walk With Me", skrevet af Julia Jonas i samarbejde med Ellos. Det er en stemningsfuld fortolkning, som giver plads til Loreens unikke udtryk. Hendes vision og intention med fortolkningen er at omfavne mangfoldighed og alles ret til at blive inkluderet i samfundet.
- Vi er så stolte over, at et ikon og en verdenskunstner som Loreen er den første til at fortolke Ellos' sang ”Walk With Me”. Loreen både deler og repræsenterer Ellos' værdier om mangfoldighed og alle kvinders ret til at manifestere deres eget udtryk, og det er virkelig lykkedes hende at formidle det i sin fortolkning, siger Anna Westlund, Creative Director hos Ellos.
- Denne kampagne har et vigtigt og stærkt budskab. I det aktuelle politiske klima verden over er det især vigtigt at styrke mangfoldighed og alles ret til en plads i vores samfund. At have dyb forståelse for skønheden i vores forskelle, og hvordan vi ved at lære af hinanden kan vokse som mennesker i vores eget liv. Med kvinden som afsender, siger Loreen.
Kampagnen bliver lanceret på Ellos.dk den 2. oktober.
Til kampagnebilleder: Ellos Dropbox
Til video: https://youtu.be/0gE5EHk69mU
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
PR@ellos.se
Anna Westlund, Creative Director Ellos
Marina Davarinou, VD Ellos