Marie Olsson Nylander i designsamarbejde med Ellos
Tidligere på efteråret præsenterede Ellos et kommende designsamarbejde med Marie Olsson Nylander, og nu er kollektionen endelig live på Ellos hjemmeside. Marie har designet en kollektion af tæpper i efterårets bløde farver som alle udstråler samme kreativitet og stærke personlighed som Marie selv. ”Samarbejdet har været fantastisk og lærerigt. Det har tvunget os til at turde at tænke uden for de kommercielle rammer, og resultatet er noget genuint og ægte,” siger Jennifer Åhman, designchef for Ellos Home.
Marie Olsson Nylander og Ellos er en både selvfølgelig og overraskende kombination. Vi som har fulgt Marie har vel næppe kunnet undgå at længes efter at berige vores hjem med hendes gedigne indretningsstil. At hun nu lancerer sin egen kollektion af tæpper er derfor en kærkommen overraskelse, og at det er i samarbejde med Ellos er både selvfølgeligt og enkelt, som at gense en gammel ven.
"Vi har arbejdet med rigtig blød uld af høj kvalitet. Netop uld kan give mange forskellige teksturer – den kan føles som bomuld, den kan kradse, den kan være grov. For mig var det vigtigt, at tæpperne er bløde og behagelige at sætte fødderne på. Jeg ville skabe tæpper, som jeg gerne selv vil have, men som jeg endnu ikke har fundet. Bløde, skønne teksturer med jordnære farver, som nemt passer ind i hjemmet. Detaljer som giver efterårsstemning, uden at man behøver gøre andet ved rummet," siger Marie Olsson Nylander om kollektionen.
Tæpperne er jo helt i uld, og de forskellige teksturer og farver giver kollektionen et svalt og jordnært udtryk. Nu hvor efteråret sagte kommer snigende, er vi mange som gerne vil skabe et mere indbydende udtryk derhjemme. Ofte er der ikke brug for andet end at udskifte nogle detaljer og tilføje flere tekstiler, noget som har inspireret til kollektionen.
”Det kræver ikke det store at forny hjemmet. Et nyt tæppe til sofagruppen rækker f.eks. langt. Samarbejdet med Marie har været fantastisk, hun er en virkelig stærk kreatør, som har udfordret os til at turde gå ud over de kommercielle rammer. Slutresultatet har et helt igennem ægte udtryk – det føles som om man får en stor dosis af Maries glæde og kreativitet med i købet, når man investerer i et tæppe fra kollektionen. Det er umuligt at vælge en enkelt favorit, for de taler alle deres eget personlige sprog,” siger Jennifer Åhman, designchef for Ellos Home.
Kollektionen lanceres 9. september, hvor den vil være tilgængelig på Ellos.dk
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
Kampagnebilleder: https://we.tl/t-GPwzGV5YYT
Om Ellos
Ellos er en af Nordens førende e-handelsvirksomheder inden for mode, skønhed og bolig. Hos os er kunden altid i fokus.
Med mere end 1,6 millioner aktive kunder stræber vi konstant efter at udvikle og tilbyde attraktive produkter. På ellos.dk finder du mere end 500 brands til den moderne kvinde og hendes familie.
Ellos er en del af Ellos Group.
For mere information om Ellos Group, besøg gerne www.ellosgroup.com. Her kan du blandt andet læse mere om vores historie, vores arbejde med bæredygtighed og vores vision. Du kan også finde jobopslag og søge job hos os.
Ellos har kontor i Sverige, Norge, Finland og Danmark.
Ellos Group’s hovedkontor ligger i Borås i Sverige, hvor virksomheden blev grundlagt i 1947.