Marie Olsson Nylander i nyt designsamarbejde med Ellos
Forrige år lancerede Marie Olsson Nylander et designsamarbejde med Ellos, som blev udsolgt på rekordtid. Nu er hun tilbage igen med en sengetøjskollektion, som lyser af glæde, sommer og forventninger – lige så sprudlende, som Marie selv. ”Ofte har hver ting sin faste plads, men med Maries hjælp og evne til at se helheden, er vi endnu en gang blevet inspireret til at tænke ud af boksen," siger Jennifer Åhman, designchef hos Ellos Home.
Det første designsamarbejde mellem Ellos og Marie Olsson Nylander blev udsolgt i løbet af et par timer. En tæppekollektion, som var lige så indlysende som den var overraskende. Nu, hvor hun er tilbage i et nyt samarbejde, denne gang med en sengetøjskollektion, er forventningerne naturligvis skyhøje.
"Sengetøj er vigtigt for mig, det sætter tonen og følelsen i hele soveværelset. I dag er det som om, at de fleste har ensfarvet sengetøj, og jeg synes, at der mangler kontrast. Målet var at skabe en kollektion, der gjorde mig glad, og som jeg selv vil have. Det skal føles legende og være tydeligt inspireret af sommeren. Her blandes farve, form og mønster vildt – dog med en tydelig rød tråd. En seng skal kunne være uredt men stadig være fin. Det, du har tættest på din krop, taler ubevidst til dine sanser. Forkæl dig selv hver dag – sov blødt og smukt," – siger Marie Olsson Nylander om kollektionen.
Kollektionen formidler en sprudlende glæde og har en varm fremtoning, hvert eneste produkt er lavet med omhyggelig præcision. Inspireret af stoffer, farver og mønstre som Marie selv har samlet sammen gennem årene. En kollektion, hvor hvert produkt taler sit eget sprog, men som kombineret med hinanden skaber harmoni.
”Hvert produkt har en stærk, skøn og varm personlighed samtidigt med at hele kollektionen er skruet godt sammen og følger en tydelig rød tråd. Vi har også skruet op for størrelsen på flere produkter, så de kan bruges til mange forskellige ting. En pude behøver ikke bare at være en pude, men kan nu også bruges som en stor, skøn siddehynde,” – siger Jennifer Åhman, designchef hos Ellos Home.
Kollektionen lanceres den 10. marts, hvor den vil være tilgængelig på Ellos hjemmeside.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
Kampagnebilleder: https://we.tl/t-jI8w7Vxxfc
Om Ellos
Ellos er en af Nordens førende e-handelsvirksomheder inden for mode, skønhed og bolig. Hos os er kunden altid i fokus.
Med mere end 1,6 millioner aktive kunder stræber vi konstant efter at udvikle og tilbyde attraktive produkter. På ellos.dk finder du mere end 500 brands til den moderne kvinde og hendes familie.
Ellos er en del af Ellos Group.
For mere information om Ellos Group, besøg gerne www.ellosgroup.com. Her kan du blandt andet læse mere om vores historie, vores arbejde med bæredygtighed og vores vision. Du kan også finde jobopslag og søge job hos os.
Ellos har kontor i Sverige, Norge, Finland og Danmark.
Ellos Group’s hovedkontor ligger i Borås i Sverige, hvor virksomheden blev grundlagt i 1947.