Skandinavisk og naturnært med indslag af det uhøjtideligt enkle – sådan ser julen ud hos Ellos
Julen hos Ellos er i jordnære toner uden pres og krav. Alle julens gøremål kan give stress hos selv de mest robuste, så Ellos nyeste kampagne opfordrer til en mere afslappet juletid, hvor alle krav sættes på pause. Kollektionen, som her fortolkes af Krickelin, Angelica Svanström og Anna Kubel, kombinerer både det rustikke og det traditionelle med det enkle og skandinaviske – en komplet kollektion til julens dekorationer.
Ellos nyeste boligkollektion inspirerer til en afslappet og enkel jul. Naturnære farver og detaljer kombineres med rolige, jordnære toner og indslag af glitter, guld og en dæmpet rosa. Her er også rustikke og traditionelle valgmuligheder for en mere klassisk stil. Kampagnen viser tre forskellige måder at indrette julen på sammen med Krickelin, Angelica Svanström og Anna Kubel. Alle tre fanger de noget personligt og unikt – denne kollektion byder på noget for enhver.
”Vi vil gøre julen så enkel som muligt for vores kunder. Alt det, man skal bruge til boligen og julegaverne skal man kunne finde hos os, og derfor udviklede vi denne kollektion til juletiden. Rustrødt og en svagt dæmpet rosa sammen med naturinspirerede basisfarver lægger grunden for kollektionen. Mørkere toner i grønt og brunt skaber et rustikt udtryk, mens detaljer med glitter og guld løfter og sætter den der festlige julestemning vi alle længes efter”, siger Jennifer Åhman, designchef hos Ellos Home.
Vi er mange der kan nikke genkendende til, at julen og alle festlighederne kan være stressende. Tanken med kollektionen og budskabet i kampagnen er, at vi ikke skal lade årstiden være fyldt med krav og ting, vi skal – her skal der i stedet være tid til afslappet samvær med dem, vi holder af. Se hele kollektionen, bliv inspireret af vores kampagne og læs Ellos tip til en jul uden stress på hjemmesiden!
Kampagnen lanceres i uge 45 på Ellos hjemmeside, hvor kollektionen også vil blive solgt.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
Kampagnebilleder: https://we.tl/t-W3ObQ39ABT
Om Ellos
Ellos er en af Nordens førende e-handelsvirksomheder inden for mode, skønhed og bolig. Hos os er kunden altid i fokus.
Med mere end 1,6 millioner aktive kunder stræber vi konstant efter at udvikle og tilbyde attraktive produkter. På ellos.dk finder du mere end 500 brands til den moderne kvinde og hendes familie.
Ellos er en del af Ellos Group.
For mere information om Ellos Group, besøg gerne www.ellosgroup.com. Her kan du blandt andet læse mere om vores historie, vores arbejde med bæredygtighed og vores vision. Du kan også finde jobopslag og søge job hos os.
Ellos har kontor i Sverige, Norge, Finland og Danmark.
Ellos Group’s hovedkontor ligger i Borås i Sverige, hvor virksomheden blev grundlagt i 1947.