• news.cision.com/
  • Ellos AB/
  • Skandinaviske, naturnære og afdæmpede farver – sådan ser vinterens indretning fra Ellos Home ud

Skandinaviske, naturnære og afdæmpede farver – sådan ser vinterens indretning fra Ellos Home ud

Report this content

Ellos' seneste boligkollektion tegner en lys, rolig og behagelig vinter, der lader naturen komme ind i boligen. Den skandinaviske enkelthed brydes af en afdæmpet blå tone og rustrøde indslag. Kollektionen lægger den første bund for vinterens højtider og gør det nemt at tilføje din egen, personlige stil.

Vinteren er her ikke helt endnu, men udenfor vinduet er en ny sæson ved at tage over, og vi kan ikke lade være med at tyvstarte sæsonen indendørs. Ellos' seneste boligkollektion indretter med tekstiler og farver, som slipper dagslyset indenfor i vores hjem og indbyder til hygge og ro. Naturmaterialer, lyse farver og kontraster i blå, rosa og rust danner grundlaget for kollektionen, som vi gerne indretter både dagligstuen, køkkenet og selv uderummet med.

”Endelig kan vi se venner og familie igen – noget vi har længtes efter! Vores vinterkollektion er skabt til lange, stemningsfulde aftener sammen med dem, vi holder af. Natur, varme og samvær blandet med detaljer i guld, der glimter og skaber dynamik mellem naturmaterialerne danner stemningen i vinterens indretning,” siger Jennifer Åhman, designchef for Ellos Home.

Det skandinaviske design giver en sæson, der ellers kan være fyldt med stress, jag og mangel på D-vitamin, en rolig og harmonisk stemning. Afslapning, socialt samvær og varme gennemsyrer hele Ellos' kollektion – du behøver ikke mere end et par detaljer og hyggelige elementer for at skabe det, som vinterens højtider lover. Her er ikke brug for store ændringer eller nogen større indsats, vinteren kommer alligevel.

Så lad os indhylle vores hjem i varme og ro. Lad det, der kommer, stille og roligt finde vej – små ledetråde, som vidner om vinterens højtider. Vi er der ikke helt endnu, men man kan godt mærke det, ikk'? Hvordan tilværelsen, hverdagen, skifter farve?

Kampagnen lanceres i uge 41 på Ellos hjemmeside, hvor kollektionen også sælges.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:

PR@ellos.se

Kampagnebilleder: https://we.tl/t-CVU96uAZ8G

Om Ellos

Ellos er en af Nordens førende e-handelsvirksomheder inden for mode, skønhed og bolig. Hos os er kunden altid i fokus.

Med mere end 1,6 millioner aktive kunder stræber vi konstant efter at udvikle og tilbyde attraktive produkter. På ellos.dk finder du mere end 500 brands til den moderne kvinde og hendes familie.

Ellos er en del af Ellos Group.
For mere information om Ellos Group, besøg gerne www.ellosgroup.com. Her kan du blandt andet læse mere om vores historie, vores arbejde med bæredygtighed og vores vision. Du kan også finde jobopslag og søge job hos os.

Ellos har kontor i Sverige, Norge, Finland og Danmark.
Ellos Group’s hovedkontor ligger i Borås i Sverige, hvor virksomheden blev grundlagt i 1947.

Abonner

Dokumenter og links