Gammel kærlighed ruster aldrig på Elmia Lastbil

Report this content

Gamle, historiske lastbiler har en særlig plads i manges hjerter. På Elmia Lastbil 2014 får de deres helt egen hal, hvor de besøgende kan gå rundt og mindes, hvordan træ, mælk og is tidligere blev kørt ud med disse smukke køretøjer. Et parkeret museum på hjul!

– Vi har oplevet en stigende interesse for disse gamle lastbiler. Det bygger ofte på erindringen af, at ens far eller farfar kørte sådan én. Man husker dem som store, fantastiske biler, og det er sjovt at se dem igen, siger Anders Andersson, der er ansvarlig for Veteranbilshallen på Elmia Lastbil.

Cirka 40 lastbiler forventes at trille ind og indtage Hal C på Elmia. Og det er et stort arbejde både at finde dem og at forberede dem til rejsen til Jönköping.
– Vores hensigt er at finde køretøjer, der vækker genkendelsens glæde hos de besøgende – lastbiler der har kørt i offentligheden fra 1930’erne til 1960’erne. Vi vil gerne vise bredden af dette anvendelsesområde og præsentere så mange som muligt af de forskellige fabrikater, vi så i trafikken dengang, siger Anders Andersson.

I Veteranbilshallen vil der også være forskellige aktiviteter og foredrag. Spændende historier om lastbilernes brug skjuler sig bag overskrifter som ”Lastbilens førerhus fra træ til stål”, ”Petsamo-trafikken”, ”Sven i bakken” og ”Kvindelige vognmænd 2.0”.
– Der vil være alt om, hvordan lastbiler blev bygget, brugen af dem i krigstid, eksempelvis til fragt af flydele fra Finland til Sverige, og hvordan kvinder og børn måtte overtage vognmandsforretninger og passe både forretningen og transporterne, mens mændene var væk, siger Anders Andersson.

En hal fuld af historie fortæller om baggrunden for nutidens transporterhverv og de store, moderne transporter. Her kan man se, hvordan det hele engang startede.
– Veteranbilshallen er meget populær. Jeg tror, at mange også oplever den som en stille oase i det sprudlende, intensive messemiljø, som Elmia Lastbil er, så det er sjovt at kunne tilbyde sådan et sted, siger Marcus Haraldsson, der er projektleder for Elmia Lastbil.

Ønskes yderligere information om Elmia Lastbil, kan projektleder Marcus Haraldsson kontaktes på tlf.: +46 36 15 22 02 

Ønskes yderligere information om Veteranbilshallen, kan Anders Andersson, der er ansvarlig for Veteranbilshallen på Elmia Lastbil, kontaktes på tlf.: +46 768 25 90 70

Kontakt:
marcus.haraldsson@elmia.se

www.elmia.se/lastbil
46 36 15 22 02
46 765 48 60 02