Mercedes lancerer verdensnyhed på Elmia Lastbil

Report this content

Mercedes-Benz satser stort under Elmia Lastbil i august. Blandt andet er der verdenspremiere på den gasdrevne version af den nye generation Econic.
– Sverige er et af de vigtigste gasmarkeder i Europa. Med sine 40.000 besøgende er Elmia Lastbil internationalt set stor og et naturligt sted til en lancering, siger Mattias Nilsson, der er ansvarlig for Mercedes-Benz lastbiler i Sverige.

Den nye generation Econic blev præsenteret sidste år, og det er en helt ny version, der nu kommer på markedet. Hele bilen er ny fra grunden med et helt nyt chassis og en ny drivline, hvilket gør den nye Econic både mere økonomisk og mere dynamisk at køre.

Gasmotoren, der altså har verdenspremiere på Elmia Lastbil 2014, opfylder Euro 6-standarden og har desuden ESP som standard.
– Den er meget mere brændstofeffektiv og alligevel stærkere end den tidligere motor med ca. 30 procent højere drejningsmoment, siger Mattias Nilsson.

Men Econic er ikke den eneste nyhed, Mercedes-Benz vælger at præsentere på Elmia Lastbil. Som sædvanlig satser virksomheden stort på messen, og på hovedstanden ses blandt andet Mika Auvinens lastbil, som han deltager med i Nordic Trophy.

– Vi lancerer desuden et helt nyt udlejningsbilkoncept, der hedder CharterWay Rental. Så vi satser stort og har seks store lanceringer på Elmia Lastbil, siger Mattias Nilsson.

Det omfatter blandt andet lanceringen af Fuel Duel i Sverige – en duel, hvor Mercedes udfordrer vognmænd til at køre så brændstofbesparende som muligt mod vores nye modelprogram.
– Vi har Guinness-rekord i lavt brændstofforbrug og har desuden vundet alle større test i brændstoføkonomi, og nu giver vi kunder i Sverige mulighed for at køre deres helt egen referenceprøvekørsel. Tanken er, at vi udfordrer virksomhedens mest brændstofbesparende bil med en af vores Fuel Duel-lastbiler, som man så tester i to uger, siger Mattias Nilsson.

Foruden verdenspremieren og lanceringen i Sverige fokuserer Mercedes også på konceptet Startklar, der nu udvides til at dække hele Mercedes-Benz-produktfamilien. Det betyder ganske kort, at Mercedes-Benz udvikler komplette lastbiler inden for både distribution, fjerntrafik og entreprise.

– Det er et gennemtestet koncept, som vi nu kører videre med på Elmia Lastbil. Flere biler lagerføres, og med en vis standardisering optimeres lagerføringen af reservedele og naturligvis prisen på en startklar bil, siger Mattias Nilsson.

Er Econic jeres hovedbegivenhed på Elmia Lastbil?
– En verdenslancering er naturligvis spændende, men vi er ikke helt klar her. Vi har også Nordeuropas første kundesolgte Actros SLT 4163 med. Det er en mastodont på 250 tons med en ny, unik turbo-retarderkobling. Koblingen lanceres med denne lastbil på markedet og tåler ekstremt kraftige belastninger. I praksis kan man altså holde hele vogntoget på en bakke ved hjælp af denne kobling, så igangsætning har aldrig været lettere, siger Mattias Nilsson.

Kontakt:
marcus.haraldsson@elmia.se

www.elmia.se/lastbil
46 36 15 22 02
46 765 48 60 02

Elmia AB,  P.O. Box 6066, SE-550 06  Jönköping, Sweden
Visiting address Elmiavägen. Phone 46 36 15 20 00. Fax 46 36 16 46 92
Internet www.elmia.se. E-mail info@elmia.se. Org.nr/VAT-nr SE556354-241301

Tags:

Multimedia

Multimedia