Gennemførelse af Udbuddet af 29.500.000 nye aktier
Må ikke offentliggøres eller udleveres i Australien, Canada, Japan
eller USA.
Pressemeddelelse fra Össur hf.
Reykjavik, 3. november 2009; GMT 07:30
Gennemførelse af Udbuddet af 29.500.000 nye aktier
Udbuddet ("Udbuddet") af 29.500.000 stk. nye aktier (de "Nye Aktier")
i Össur hf. ("Össur") er blevet succesfuldt afsluttet via en
accelereret bookbuilding-proces.
Der henvises endvidere til selskabsmeddelelse af 2. november 2009.
Udbudskursen er DKK 5,00 pr. Ny Aktie, hvilket sikrer Össur et
bruttoprovenu på DKK 148 mio. (USD 29 mio).
Udbuddet blev foretaget til institutionelle og andre kvalificerede
investorer i Danmark og internationalt.
Kapitalforhøjelse
De Nye Aktier, der vil blive udstedt i forbindelse med Udbuddet,
svarer til ca. 7,0% af Össurs registrerede aktiekapital før
kapitalforhøjelsen og vil udgøre ca. 6,5% af Össurs registrerede
aktiekapital, når kapitalforhøjelsen er gennemført.
Efter kapitalforhøjelsen består Össurs aktiekapital af 452.500.000
stk. aktier à nom. ISK 1, svarende til en nominel værdi på ISK
452.500.000.
Forventet tidsplan
Betaling mod levering: 6. november 2009
Registrering af kapitalforhøjelsen i det islandske selskabsregister:
6. november 2009
Optagelse til handel og officiel notering af de Nye Aktier under den
eksisterende ISIN-kode: 9. november 2009
De Nye Aktier får samme rettigheder som Össurs eksisterende aktier i
enhver henseende. De Nye Aktier noteres på navn i Selskabets aktiebog
og udstedes og registreres gennem den islandske værdipapircentral,
Icelandic Securities Depository hf., og VP Securities A/S.
Ingen aktier, herunder de Nye Aktier, har eller vil have særlige
rettigheder. De Nye Aktier er omsætningspapirer og har i enhver
henseende de samme rettigheder som de eksisterende aktier. De
rettigheder, der relaterer sig til de Nye Aktier, herunder
stemmerettigheder og ret til udbytte, gælder fra tidspunktet for
kapitalforhøjelsens registrering i det islandske selskabsregister.
Handel med islandske finansielle instrumenter er underlagt islandsk
valutalovgivning. Den islandske centralbank har meddelt fritagelse
fra reglerne, således at der kan ske overdragelse af og handel med
Össurs aktier. Generelt vil investorer, der ikke er hjemmehørende i
Island, frit kunne handle med de Nye Aktier på det danske marked. Der
henvises til Össurs hjemmeside, www.ossur.com/investors, for
yderligere oplysninger om mulighederne for at overdrage og handle med
Össurs aktier.
Der henvises til Össurs hjemmeside, www.ossur.com/investors, for
yderligere oplysninger om Össur.
Kontaktpersoner hos Össur:
Jon Sigurdsson, adm. direktør, tlf. +354 515-1300
Hjorleifur Palsson, CFO, tlf. +354 515-1300
Sigurborg Arnarsdottir, IR Manager, tlf. +354 664-1044
Össur (OMX: OSSR) er en førende global leverandør af ikke-invasivt
ortopædisk udstyr, som gør brugerne i stand til at føre et liv uden
begrænsninger. Selskabets aktiviteter har fokus på at forbedre
brugernes bevægelighed gennem innovative teknologier inden for
skinner og støtteprodukter, proteser og kompressionsbehandling. Som
en anerkendt Technology Pioneer, investerer Össur betragtelige beløb
i forskning og udvikling. Selskabets præmierede design sikrer en
stærk markedsposition. Össurs uddannelsesprogrammer og
virksomhedsløsninger sikrer desuden vellykket behandling af patienter
og kliniske forløb. Össur har hovedkontor i Island og har væsentlige
aktiviteter i Nord- og Sydamerika, Europa og Asien samt distributører
over hele verden.
*****
Denne meddelelse udgør ikke et tilbud om salg af værdipapirer i USA.
Værdipapirer må ikke udbydes eller sælges i USA uden registrering
eller undtagelse fra registrering i henhold til US Securities Act of
1933 med senere ændringer. Værdipapirudstederen har ikke registreret
og har ikke intentioner om at registrere nogen del af udbuddet i USA
og har ej heller intentioner om at gennemføre et offentligt udbud af
værdipapirer i USA.
Denne meddelelse udleveres og henvender sig alene til personer a)
uden for Storbritannien eller b) som er kvalificerede investorer som
defineret i Artikel 2(1)(e) i Direktiv 2003/71/EF
(Prospektdirektivet) og som enten er x) "investment professionals",
som hører ind under Artikel 19(5) i Financial Services and Markets
Act 2000 (Financial Promotion) Order 205 ("Bekendtgørelsen") eller y)
"high net worth companies" og andre, til hvem det lovligt kan
videreformidles, og som hører ind under Artikel 49(2)(a)-(d) i
Bekendtgørelsen (alle sådanne personer i a) og b) ovenfor betegnes
under et "relevante personer"). De Nye Aktier er kun tilgængelige
for, og enhver opfordring til eller ethvert tilbud eller enhver
aftale om at tegne, købe eller på anden måde erhverve sådanne
værdipapirer vil kun blive indgået med, relevante personer. Enhver
person, der ikke er en relevant person, må ikke handle ud fra eller i
tillid til dette dokument eller indholdet heraf.
Denne meddelelse udgør annoncering og er ikke et prospekt i relation
til Prospektdirektivet sammen med alle gældende
gennemførelsesbestemmelser i det relevante hjemland i henhold til
Prospektdirektivet.
I ethvert EØS-medlemsland, som har gennemført Prospektdirektivet, er
denne meddelelse alene rettet mod og henvender sig alene til
kvalificerede investorer i det pågældende medlemsland som defineret i
Prospektdirektivet.
*****
Denne meddelelse indeholder visse fremadrettede udsagn, herunder
udsagn om Selskabets virksomhed og Udbuddet. Sådanne fremadrettede
udsagn er baseret på oplysninger, antagelser og vurderinger, som
Selskabet finder rimelige. De kan forandre sig eller blive ændret på
grund af usikkerhed vedrørende den økonomiske, finansielle,
konkurrencemæssige og lovgivningsmæssige situation samt
markedsvilkår. Endvidere kan Selskabets virksomhed og dets evne til
at nå sine mål blive negativt påvirket, hvis en eller flere af de
risici, der er beskrevet i det resumé, der blev udarbejdet i
forbindelse med noteringen af aktier i Össur på NASDAQ OMX Copenhagen
ud over afsnittet "Risikofaktorer" i Össurs årsrapport 2008, bliver
en realitet, eller hvis andre risici, der på nuværende tidspunkt ikke
forudses eller anses for uvæsentlige, bliver en realitet. Selskabet
forpligter sig ikke til at nå og giver ikke nogen garanti for at det
vil nå sine målsætninger. Investor bør omhyggeligt overveje de
risikofaktorer, der er beskrevet i det resumé, der blev udarbejdet i
forbindelse med noteringen af aktier i Össur på NASDAQ OMX Copenhagen
ud over afsnittet "Risikofaktorer" i Össurs årsrapport 2008.