Össur - Delårsrapport for 1. kvartal 2011

Report this content
                                        Selskabsmeddelelse Össur hf. nr. 06/2011
                                                          Reykjavik, 4. maj 2011
SÆRDELES GODE RESULTATER

Omsætning  - Össur opnåede en solid  omsætningsvækst på 11% målt i lokal valuta.
Den  samlede omsætning udgjorde USD 97 mio.  mod USD 86 mio. i 1. kvartal 2010.
Udviklingen  inden for skinner og støtteprodukter  var særdeles god i Amerika og
moderat  i EMEA. Den samlede vækst inden for skinner og støtteprodukter var 20%
målt  i lokal  valuta. Inden  for proteser  var der  en vækst på 5% målt i lokal
valuta.

Lønsomhed  - Össur  leverer fortsat  gode resultater,  og marginerne er stabile.
EBITDA   udgjorde   USD   18 mio.,   svarende   til   19% af  omsætningen,  mens
bruttoresultatet  blev USD 61 mio. eller 63% af omsætningen. Nettoresultatet var
USD 8 mio. og udgjorde 8% af omsætningen.

Jon Sigurdsson, President & CEO, udtaler:
"Resultaterne  for 1. kvartal er en god start på året. Det er vi meget tilfredse
med, og selskabets overordnede udvikling er overbevisende. Væksten er i høj grad
drevet  af nogle af de vigtige produkter,  vi lancerede sidste år. Begge vore to
primære  produktsegmenter udvikler sig positivt med vækst over markedsvæksten og
stigende markedsandele. Vi vil fortsat fokusere på at styrke vores produktudbud,
og vores produktpipeline for 2011 byder på nogle meget spændende produkter."

Væsentlige begivenheder i 1. kvartal:
  * Solid vækst inden for skinner og støtteprodukter - Skinne- og
    støtteproduktsegmentet i Amerika leverede rekordhøj vækst, og Össur vinder
    markedsandele inden for dette segment. Nye produkter, der kom på markedet i
    2010, såsom Miami Lumbar og Rebound Walker, er blevet nogle af Össurs bedst
    sælgende produkter og har bidraget væsentligt til væksten inden for dette
    segment.

  * Produktionsfacilitet i Mexico - Össur fortsætter udbygningen af sine
    produktionsfaciliteter til skinner og støtteprodukter i Mexico. I 2010 blev
    produktionen af hals- og rygstøtteprodukter flyttet fra Allentown og
    Paulsboro, og i år bliver produktionen af knæskinner flyttet fra Foothill
    Ranch i Californien til Mexico. Ved udgangen af 2011 forventes
    produktionsfaciliteten i Mexico at beskæftige ca. 160 medarbejdere.

  * Finansiering - I marts 2011 indgik Össur en aftale med tre internationale
    banker, ING Bank, Nordea og SEB, om langsigtet finansiering på USD 231 mio.
    Finansieringen er en milepæl for Össur, som dermed har etableret
    international adgang til både gælds- og egenkapitalfinansiering.

Forventninger  til 2011 - Ledelsen forventer  fortsat organisk omsætningsvækst i
lokal  valuta  i  størrelsesordenen  4-6% i 2011. Korrigeret EBITDA forventes at
ligge  i  intervallet  20-21% af  omsætningen  for  hele  året  som annonceret i
årsrapporten for 2010.

--------------------------------------------------------------------------------


Telekonference  afholdes i morgen,  den 5. maj, kl.  12.00 dansk tid/ kl. 10.00
GMT/ kl. 6.00 EDT

Torsdag  den  5. maj  2011 afholder  Össur  en  telekonference  for  investorer,
analytikere  og aktionærer, hvor Jon Sigurdsson,  President & CEO, og Hjörleifur
Palsson,  CFO,  vil  præsentere  og  gennemgå  resultatet  for 1. kvartal 2011.
Telekonferencen  vil  foregå  på  engelsk  og  kan  følges på Össurs hjemmeside:
www.ossur.com

Ring på ét af følgende telefonnumre for at deltage i telekonferencen:
Europa: +44 (0)20 3043 2436 eller +46 (0)8 505 598 53
USA: +1 866 458 40 87
Island: 800 8660