Össur - Delårsrapport for 1. kvartal 2012
GOD OMSÆTNINGSVÆKST
Omsætning - Össur opnåede god vækst i omsætningen med en stigning på 5% målt i
lokal valuta. Den samlede omsætning udgjorde USD 100 mio. sammenlignet med USD
97 mio. i 1. kvartal 2011. Alle markeder og produktsegmenter bidrager til
væksten. Omsætningen inden for skinner og støtteprodukter udviste moderat vækst
på 2% målt i lokal valuta. Inden for proteser udviklede omsætningen sig stærkt,
og væksten udgjorde 7% målt i lokal valuta.
Lønsomhed - Nettoresultatet udgjorde USD 10 mio. svarende til 10% af omsætningen
og en stigning på 22% sammenlignet med 1. kvartal 2011. EBITDA udgjorde USD 18
mio. svarende til 18% af omsætningen, og bruttoresultatet udgjorde USD 62 mio.
svarende til 62% af omsætningen.
Jón Sigurðsson, President & CEO, udtaler:
"Omsætningsvæksten i 1. kvartal var god og i tråd med vores forventninger for
året. Som i foregående kvartaler bidrager alle segmenter og regioner til
væksten, og i endnu et kvartal leverede EMEA en stærk samlet vækst.
Introduktionen af vores seneste tilføjelse til selskabets omfattende bioniske
platform, SYMBIONIC LEG, var blandt de væsentligste milepæle sidste år.
SYMBIONIC LEG blev godt modtaget i markedet i 1. kvartal, og vi modtager
positive tilbagemeldinger."
Produkter - Innovation er afgørende for at skabe væskt. Otte nye produkter og
produktopdateringer blev lanceret i løbet af kvartalet. Blandt lanceringerne er
en nyudviklet version af Proprio Foot. Den nye version gør det muligt at tilbyde
mindre størrelser og højere vægtgrænser, hvilket udvider dette vigtige produkts
spændvidde over for forskellige brugerprofiler.
Forventninger 2012 - Ledelsen fastholder de tidligere udmeldte forventninger til
2012. Den organiske omsætningsvækst i lokal valuta forventes at ligge i
intervallet 4-6%, og den korrigerede EBITDA-margin forventes at blive i niveauet
20-21% af omsætningen.
Telekonference afholdes i morgen, den 25. april kl. 12:00 dansk tid/kl. 10:00
GMT/ kl. 6:00 EST
Össur afholder i morgen, onsdag den 25. april, en telekonference, hvor Jón
Sigurðsson, President & CEO, og Hjörleifur Pálsson, CFO, vil præsentere og
gennemgå resultatet for 1. kvartal. Telekonferencen vil foregå på engelsk og kan
følges på Össurs website: www.ossur.com
Ring på et af følgende telefonnumre for at deltage i telekonferencen:
Europa: +44 (0)20 3043 2436 eller +46 (0)8 505 598 53
USA: +1 866 458 40 87
Island: 800 8660