Össur søger afnotering fra NASDAQ OMX Iceland - Samler aktiernes børsnotering i København
Selskabsmeddelelse, Össur hf. nr. 22/2010
Reykjavik, 15.november 2010
Össur søger afnotering fra NASDAQ OMX Iceland
Samler aktiernes børsnotering i København
Össurs aktier er noteret på NASDAQ OMX i både Island og København. Össurs
bestyrelse besluttede i dag at søge aktierne afnoteret fra NASDAQ OMX Iceland
for at koncentrere aktiernes børsnotering i København.
Jon Sigurdsson, President & CEO: "Össur har været børsnoteret i Island siden
1999, og noteringen har været vigtig for Selskabets vækst. Både Selskabet og
dets omgivelser har imidlertid ændret sig, og det er vigtigt for os at fokusere
på en handelsplatform, der kan understøtte vores strategiske vækstplaner. Jeg
vil gerne understrege, at beslutningen udelukkende vedrører handelsstedet for
Selskabets aktier. Vores aktiviteter i Island har været voksende, og vi forudser
ikke nogen ændring heri."
Össurs børsnotering på NASDAQ OMX Copenhagen blev etableret i september 2009.
Den giver adgang til internationale investorer på et anerkendt marked for
healthcare-virksomheder. I dag handles 64% af Selskabets aktier på det danske
marked.
Der er ikke behov for handling fra aktionærerne.
Ansøgningen om afnotering sendes straks til NASDAQ OMX Iceland. Yderligere
oplysninger offentliggøres, når ansøgningen er blevet behandlet.
Kontaktpersoner:
Jon Sigurdsson, President & CEO, tlf. +354 664 1003
Pressemeddelelser fra Össur via e-mail kan bestilles ved tilmelding på websitet:
www.ossur.com/investormailings.