Registrering af aktiekapitalforhøjelse med 29.500.000 stk. aktier
gennemført
Må ikke offentliggøres eller udleveres i Australien, Canada, Japan
eller USA.
Pressemeddelelse fra Össur hf.
Reykjavik, 6. november 2009 GMT 11:15
Registrering af aktiekapitalforhøjelse med 29.500.000 stk. aktier
gennemført
Der henvises til selskabsmeddelelse af 3. november 2009.
Össur hf. kan herved meddele, at kapitalforhøjelsen på nom. ISK
29.500.000 (29.500.000 stk. aktier à nom. ISK 1) i forbindelse med
den rettede emission er gennemført. Kapitalforhøjelsen er dags dato
blevet registreret i det islandske selskabsregister.
Kapitalforhøjelsen svarer til ca. 7,0% af aktiekapitalen før
kapitalforhøjelsen og ca. 6,5% efter kapitalforhøjelsen. Efter
kapitalforhøjelsen består Össurs aktiekapital af 452.500.000 stk.
aktier à nom. ISK 1, svarende til en nominel værdi på ISK
452.500.000.
De nye aktier noteres under de eksisterende aktiers ISIN-kode
IS0000000040 på NASDAQ OMX Iceland og
NASDAQ OMX Copenhagen med virkning fra den 9. november 2009.
Der henvises til Össurs hjemmeside for yderligere oplysninger:
www.ossur.com/investors
Kontaktpersoner hos Össur:
Jon Sigurdsson, adm. direktør, tlf. +354 515-1300
Hjorleifur Palsson, CFO, tlf. +354 515-1300
Sigurborg Arnarsdottir, IR Manager, tlf. +354 664-1044
Össur (OMX: OSSR) er en førende global leverandør af ikke-invasivt
ortopædisk udstyr, som gør brugerne i stand til at føre et liv uden
begrænsninger. Selskabets aktiviteter har fokus på at forbedre
brugernes bevægelighed gennem innovative teknologier inden for
skinner og støtteprodukter, proteser og kompressionsbehandling. Som
en anerkendt Technology Pioneer, investerer Össur betragtelige beløb
i forskning og udvikling. Selskabets præmierede design sikrer en
stærk markedsposition. Össurs uddannelsesprogrammer og
virksomhedsløsninger sikrer desuden vellykket behandling af patienter
og kliniske forløb. Össur har hovedkontor i Island og har væsentlige
aktiviteter i Nord- og Sydamerika, Europa og Asien samt distributører
over hele verden.
*****
Denne meddelelse udgør ikke et tilbud om salg af værdipapirer i USA.
Værdipapirer må ikke udbydes eller sælges i USA uden registrering
eller undtagelse fra registrering i henhold til US Securities Act of
1933 med senere ændringer. Værdipapirudstederen har ikke registreret
og har ikke intentioner om at registrere nogen del af udbuddet i USA
og har ej heller intentioner om at gennemføre et offentligt udbud af
værdipapirer i USA.
Denne meddelelse udleveres og henvender sig alene til personer a)
uden for Storbritannien eller b) som er kvalificerede investorer som
defineret i Artikel 2(1)(e) i Direktiv 2003/71/EF
(Prospektdirektivet) og som enten er x) "investment professionals",
som hører ind under Artikel 19(5) i Financial Services and Markets
Act 2000 (Financial Promotion) Order 205 ("Bekendtgørelsen") eller y)
"high net worth companies" og andre, til hvem det lovligt kan
videreformidles, og som hører ind under Artikel 49(2)(a)-(d) i
Bekendtgørelsen (alle sådanne personer i a) og b) ovenfor betegnes
under et "relevante personer"). De Nye Aktier er kun tilgængelige
for, og enhver opfordring til eller ethvert tilbud eller enhver
aftale om at tegne, købe eller på anden måde erhverve sådanne
værdipapirer vil kun blive indgået med, relevante personer. Personer,
der ikke er relevante personer, bør ikke handle på baggrund af eller
i tillid til dette dokument og dets indhold.
Denne meddelelse udgør annoncering og er ikke et prospekt i relation
til Prospektdirektivet sammen med alle gældende
gennemførelsesbestemmelser i det relevante hjemland i henhold til
Prospektdirektivet.
I ethvert EØS-medlemsland, som har gennemført Prospektdirektivet, er
denne meddelelse alene rettet mod og henvender sig alene til
kvalificerede investorer i det pågældende medlemsland som defineret i
Prospektdirektivet.
*****
Denne meddelelse indeholder visse fremadrettede udsagn, herunder
udsagn om Selskabets virksomhed og Udbuddet. Sådanne fremadrettede
udsagn er baseret på oplysninger, antagelser og vurderinger, som
Selskabet finder rimelige. De kan forandre sig eller blive ændret på
grund af usikkerhed vedrørende den økonomiske, finansielle,
konkurrencemæssige og lovgivningsmæssige situation samt
markedsvilkår. Endvidere kan Selskabets virksomhed og dets evne til
at nå sine mål blive negativt påvirket, hvis en eller flere af de
risici, der er beskrevet i det resumé, der blev udarbejdet i
forbindelse med noteringen af aktier i Össur på NASDAQ OMX Copenhagen
ud over afsnittet "Risikofaktorer" i Selskabets årsrapport 2008,
bliver en realitet, eller hvis andre risici, der på nuværende
tidspunkt ikke forudses eller anses for uvæsentlige, bliver en
realitet. Selskabet forpligter sig ikke til at nå og giver ikke
nogen garanti for at det vil nå sine målsætninger. Investor bør
omhyggeligt overveje de risikofaktorer, der er beskrevet i det
resumé, der blev udarbejdet i forbindelse med noteringen af aktier i
Össur på NASDAQ OMX Copenhagen ud over afsnittet "Risikofaktorer" i
Selskabets årsrapport 2008.