EQT SÆLGER NORDIC INFO GROUP TIL EXPERIAN LTD

Report this content

EQT SÆLGER NORDIC INFO GROUP TIL EXPERIAN LTD EQT Danmark og andre aktionærer har underskrevet en aftale med det UK- baserede Experian vedrørende salget af 100% af Nordic Info Group A/S for en pris af ca. 1.1 milliard kr. (kontant og gældfrit overtaget). Den endelige gennemførelse af handlen er afhængig af opfyldelsen af sædvanlige betingelser. Nordic Info Group er en koncern, som omfatter kredit- og markedsinformationsselskaberne RKI Kredit Information og Købmandstandens OplysningsBureau i Danmark samt CreditInform i Norge. Disse tre markedsførende selskaber leverer kredit- og markedsinformationer på virksomheder og privatpersoner i primært Danmark og Norge. I de sidste tre år har Nordic Info Group genereret en årlig organisk vækst på 8% og omsætningen for 2002 er estimeret til 368 millioner kr. Koncernen beskæftiger ca. 350 medarbejdere. Nordic Info Group blev dannet af EQT i 1999 og 2000 i forbindelse med købet af RKI, Købmandstanden og CreditInform og siden da er der gjort væsentlige tiltag med henblik på at udvikle og styrke de opkøbte virksomheder samt deres respektive markedspositioner. Udover at fortsætte lanceringen af nye produkter i de tre selskaber, har man også udviklet og lanceret nye fælles produkter og serviceydelser, som f.eks. et nyt CRM system. Herudover har man også gennemført en række driftsforbedringer blandt andet ved etableringen af en fælles IT platform. Kristen Bager, adm. direktør for Nordic Info Group udtaler: "I betragtning af den størrelse og markedsposition som Nordic Info Group nu har nået, var det oplagt at finde en industriel ejer, som ville give os mulighed for at fortsætte vores positive vækst og gøre os i stand til at tilbyde vore kunder et endnu bredere udvalg af produkter og serviceydelser end i dag. Experian er en internationalt velanset koncern med stor ekspertise inden for kreditstyrings-værktøjer og vil alene af den grund være i stand til at bidrage positivt til Nordic Info Groups videre udvikling. Vi får adgang til Experians platform og know-how, men samtidig tilfører vi Experian vores veletablerede og nyudviklede produkter samt vor stærke position på det nordiske marked. Jeg hilser Experian meget velkommen som vores nye ejer." Bjørn Høi Jensen, partner i EQT Partners, siger: "Nordic Info Group er et glimrende eksempel på, hvordan EQT investerer i godt positionerede virksomheder med vækstpoten-tiale og dernæst realiserer dette potentiale gennem proaktive add-on opkøb og organiske væksttiltag - alt gennemført ved hjælp af et særdeles professionelt ledelsesteam. Jeg er overbevist om, at vi i Experian har fundet den perfekte partner for selskaberne i Nordic Info Group. Begge selskaber er meget kundefokuserede, Experian har en solid indsigt i forretningsområdet og både kunder og medarbejdere i Nordic Info Group vil få gavn af at selskaberne nu bliver en del af Experians organisation." Kontakt: Bjørn Høi Jensen, Partner, EQT Partners GmbH, +49 170 792 62 10 Kristen Bager, CEO, Nordic Info Group A/S, + 45 40 51 12 60 For yderligere information om EQT kontakt: Caroline Rosén, Partner, IR & Communication, EQT Partners AB, + 46 8 440 53 37 ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2003/01/14/20030114BIT00310/wkr0001.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2003/01/14/20030114BIT00310/wkr0002.pdf

Abonner

Dokumenter og links