Exide certificeres på ny af verdensførende DNV GL
Batteriproducenten Exide Technologies, der er global leverandør af løsninger til lagring af elenergi, er tildelt fornyet certificering af DNV GL (Det Norske Veritas & Germanischer Lloyd) for sine AGM- og GEL-batterier til det marine segment og fritidssegmentet. Certificeringen er den højeste godkendelse, et marint produkt kan få, og den indebærer, at batterierne er vurderet sikre og pålidelige at anvende til søs.
– Vi er meget tilfredse med igen at få denne vigtige anerkendelse fra DNV GL. Certificeringen viser, at man kan stole på, at vores batterier kan klare selv de mest krævende marine miljøer, hvor sikkerhed og pålidelighed er af største betydning, lyder det fra Tor Enlid, marketing manager hos Exide Technologies Norden.
Første gang, DNV GL godkendte Exides GEL- og AGM-batterier, var i 2011, efter at de havde besøgt Exides fabrikker i Europa og USA og undersøgt batteriernes kvalitet og standard på hver enkelt fabrik. Denne strenge proces gentages hvert andet år for at sikre, at de strenge kvalitetskrav efterleves.
Exide leverer originaludstyr til mange førende båd- og køretøjsproducenter, der har tillid til kvaliteten og pålideligheden af virksomhedens produkter. Ud over DNV GL er Exides marine batterier og fritidsbatterier certificeret af det britiske National Caravan Council, en anerkendt autoritet for ejere af autocampere og campingvogne. Officielle verifikationer medvirker til at underbygge Exide-forhandleres ekspertise og er en bekræftelse på, at de sælger anerkendte produkter i høj kvalitet.
De senest certificerede batterier inden for marine- og fritidssegmentet omfatter Exides batterier Start AGM, Dual AGM og Equipment GEL. Start AGM anvendes til motorstart, Dual AGM leverer strøm til såvel alt det elektriske udstyr som til startmotoren fra en og samme batteribank, og Equipment GEL er specialdesignet til at levere strøm til alt det elektriske udstyr.
Exides opdaterede labels til marine- og fritidsbatterierne optimerer forbrugernes købsoplevelse. De er lyse med en kontrastfarve i sølv, der markerer AGM- og GEL-teknologiens førsteklasses status. Ikoner viser, hvilke køretøjstyper der kan anvende batteriet, så forbrugerne kan være sikre på, at de har valgt det rigtige batteri til deres køretøj.
For yderligere information kontakt:
Tor Enlid, marketing manager, Exide Technologies Norden, e-mail: tor.enlid@exide.com,
tlf.: +46 10 888 62 17
Om Exide Technologies
Exide Technologies er en global leverandør af energilagringsløsninger til transport- og industrimarkederne. Exides 130 års erfaring med teknisk innovation kombineret med aktiviteter i mere end 80 lande giver virksomheden mulighed for at levere overbevisende løsninger, der opfylder verdens nuværende og fremtidige energibehov. Exide producerer og genvinder et bredt sortiment af produkter og forsyner segmenterne Transportation, Network Power og Motive Power med batteri- og energilagringssystemer og specialapplikationer til vidt forskellige brancher. Her kan nævnes landbrug, biler, elværker, transport- og speditionsfirmaer, både, materialehåndtering, forsvaret, minedrift, forsyningsvirksomheder og UPS-anlæg m.m. Exides motto er Powering the World Forward. Virksomhedens historie og størrelse gør sammen med en stærk entreprenørånd Exide til det rette valg for kunder, der ønsker mere end blot en batterileverandør.
Tags: