Exide opgraderer batterisortimentet – satser stort på fritidskøretøjer og både
Exide Technologies, der er en førende global leverandør af batterier og energilagringsløsninger, gennemfører nu en stor opgradering af sit populære sortiment af batterier til fritidskøretøjer og både. Det nye batterisortiment bliver det første på markedet, der både er verificeret af den engelske brancheorganisation National Caravan Council (NCC) og godkendt af det verdensførende certificeringsorgan DNV-GL for batterierne AGM og GELs vedkommende. Lanceringen sker her i begyndelsen af sæsonen, hvor efterspørgslen og behovet er størst.
– Sæsonens nye produkter er udviklet for at forenkle informationen og øge forbrugernes engagement. Batterierne fås i en lys farvepalet med kontrastfarven sølv til at fremhæve AGM- og GEL-teknologiernes kvalitetsstatus. En række nye ikoner viser, hvilke køretøjstyper batterierne kan anvendes til, så forbrugerne kan være sikre på, at de har valgt det rigtige batteri til netop deres behov, siger Tor Enlid, Marketing Manager hos Exide Technologies Nordic.
Det nye sortiment omfatter Exide Start, Start AGM, Dual, Dual AGM, Equipment og Equipment GEL. Start og Start AGM er beregnet til motorstart. Dual og Dual AGM er udviklede til at dække hele energibehovet fra en enkelt batteribank. Equipment og Equipment GEL er beregnet til energikrævende elektrisk udstyr. AGM og GEL er ventilregulerede batterier med høj sikkerhed og uden fri syre. Det nye sortiment er allerede på markedet, hvilket er ideelt for de forbrugere, der overvejer at købe, før sæsonen for alvor tager fart.
Exide fremstiller originalbatterier til flere store producenter af både, campingvogne og autocampere og er anerkendt som markedsførende leverandører af pålidelige og driftssikre kvalitetsprodukter. Eftermarkedssortimentet af AGM- og GEL-batterier er certificeret af DNV-GL. Det er den højeste godkendelse af marineprodukter, der findes, og certificeringen betyder, at batterierne er sikre og pålidelige at anvende til søs. Det nye sortiment er også verificeret af National Caravan Council (NCC), en anerkendt autoritet blandt ejere af campingvogne og autocampere. For forhandlere er godkendelsen og verificeringen med til at understrege deres ekspertise og viser, at de leverer kvalitetsprodukter med lang levetid.
De nye etiketter er forsynet med en QR-kode, der fører til en mobiltilpasset produktside på exide.info, hvor slutbrugere og fagfolk kan finde yderligere information og få sikkerhed for, at de har valgt det rigtige batteri. Exides nye værktøj, der hjælper med at finde det rigtige batteri, lanceres snart og vil indeholde en søgefunktion for fritidskøretøjer og både, hvor batterierne kan vælges ud fra energibehov, elektrisk konfiguration og anvendelsesforhold. Det kan også beregne energikravene, hvis disse ikke allerede er kendte.
For yderligere information kontakt:
Tor Enlid, Marketing Manager hos Exide Technologies Nordic, tlf. +46 (0)706- 37 07 63, e-mail: tor.enlid@eu.exide.com www.exide.dk
Exide Technologies (www.exide.com) er en global leverandør af energilagringsløsninger – batterier samt tilhørende udstyr og tjenester – til transportbranchen og industrivirksomheder. Med næsten 130 års brancheerfaring fra mere end 80 lande fremstiller og genanvender Exide et bredt sortiment af produkter, bl.a. batterier til alle former for køretøjer.
Tags: