Exides batteritips gør fritidskøretøjet klar til sæsonstart og gør forårets første tur til en ren fornøjelse
Nu står foråret for døren, og det er tid til at starte motorcyklen op og få båden i vandet efter den lange vinter. Nedenfor følger en række praktiske tips fra Exide Technologies, global leverandør og producent af batterier til bl.a. både, autocampere, campingvogne og motorcykler. Følg de gode råd og gør batteriet klar før forårssæsonen, så du er sikker på en fantastisk sæsonstart.
– Batterier til fritidskøretøjer er ofte lidt ekstra udsatte, men med en smule vedligehold undgår man problemer før sæsonstarten, lyder det fra Viktor Ekermo, Product Manager hos Exide Technologies i Norden.
Der er en vis risiko for, at batterier til fritidskøretøjer, der har været opmagasineret hen over vinteren, selvaflader eller bliver beskadigede på anden vis, hvis de ikke får den nødvendige vedligeholdelse, og det kan resultere i startproblemer.
– Det betaler sig altid at kontrollere batteriet en ekstra gang for at slippe for unødvendige problemer, når tiden er kommet til forårets første tur med motorcyklen eller båden. Husk at tjekke batteriet i god tid. Det er rart at vide, at motoren vil starte, når båden er pakket, og man er klar til at tage af sted, siger Viktor Ekermo.
Exides batteritips før sæsonstart:
- Undersøg, om batteriet har synlige skader. Hvis batteriet er afladet, kan sulfatering have resulteret i oxidering af polerne, og i værste fald kan batteriets plastkasse være gået i stykker pga. frost, så der er lækket syre ud.
- Kontrollér, at batteriet er fuldt opladet inden montering. Det gør du nemmest med en batteritester, der viser, om batteriet skal lades op, eller om det er tid til at investere i et nyt.
- Køb en god lader, der passer til dit batteri, og som har indbygget temperaturkompensering.
- Rengør batteriet med en fugtig klud og smør polerne med fedt for at beskytte dem mod oxidering.
- På batterier, der kan åbnes, skal syreniveauet kontrolleres, og der skal om nødvendigt fyldes batterivand på.
- Hent sms-tjenesten på http://exide.dk/sms-service/#sms-service-apply. Så får du en påmindelse, når det er tid til at lade dit batteri.
Fakta: Et marine-/fritidsbatteri har normalt en levetid på flere år under forudsætning af, at det vedligeholdes korrekt. Alle batterier har en vis selvafladning, hvilket betyder, at hvilespændingen falder. Et fuldt opladet batteri har en spænding på ca. 12,7 V, og for at undgå skader bør det lades, når hvilespændingen er faldet til 12,4 V. Hvis et batteri ikke holdes fuldt opladet, er der risiko for sulfatering, hvilket reducerer batteriets kapacitet. Batteriets ydeevne reduceres også, hvis det udsættes for ekstreme temperaturer.
Exide Technologies er en af verdens største producenter af batterier og dertilhørende udstyr til køretøjsbranchen. Exides batterier og ladere kan købes hos forhandlere af blybatterier til køretøjer.
For yderligere information kontakt:
Viktor Ekermo, Product Manager Exide Technologies Nordic/OE Project Manager EU,
tlf. +46 706-37 58 75, e-mail: viktor.ekermo@eu.exide.com
Tor Enlid, Marketing Manager Exide Technologies Nordic,
tlf. +46 706- 37 07 63, e-mail: tor.enlid@eu.exide.com http://exide.dk
Exide Technologies (www.exide.com) er en global leverandør af løsninger til lagring af elektrisk energi – batterier samt dertilhørende udstyr og tjenester – til transportbranchen og industrivirksomheder. Med næsten 130 års brancheerfaring fra mere end 80 lande fremstiller og genanvender Exide et bredt sortiment af produkter, bl.a. batterier til alle former for køretøjer.