Fazer appellerer Sø- og Handelsrettens afgørelse om kopiering af Dumle-slikkepind

Report this content

I Danmark har Fazer lagt sag an mod Spangsberg, som i 2021 lancerede sine MUMS! produkter. Både MUMS!-slikkepindens form og indpakningen af MUMS!-produkterne ligner efter Fazers opfattelse de elskede Dumle-produkter til forveksling. Med sin afgørelse den 22. marts 2022 afviste Sø- og Handelsretten imidlertid, at dette var tilfældet. Fazer er ikke enig i afgørelsen og har besluttet at appellere kendelsen til Østre Landsret. Kæreskrift blev indleveret tirsdag den 19. april.

Dumle står stærkt i forbrugernes bevidsthed og hjerter. Fazer accepterer ikke kopiering af sine produkter og forsvarer inderligt sine rettigheder til det elskede Dumle-mærke. Formen på Dumle-slikkepinden er helt særlig og har ikonisk status på det danske marked. Desuden er det specifikke emballagedesign velkendt blandt forbrugerne.

Den første slikkepind blev fremstillet i 1945

Dumle har rødder i Sverige, hvor virksomheden Mazetti i 1945 producerede den første flade slikkepind, der i 1960 fik navnet Dumle. Fazer opkøbte Mazetti i 1975, og Dumle blev en del af Fazers portefølje af brands. Dumles unikke genkendelige smag er det, som brandet er kendt for. Det er en kombination af blød karamel med lækkert overtræk af mælkechokolade. 

Den unikke Dumle-smag sikrede hurtigt Dumle en plads som det mest populære karamelbrand i Norden – et elsket ikon på såvel hjemmemarkedet som internationalt. Dumle sælges i dag på mere end 30 markeder over hele verden.

Kontakt:

Hans Christian Ulrich, Country Manager, Fazer Lifestyle Foods & Fazer Confectionery, hans.christian.ulrich@fazer.com.

Fazer Group
Fazer, The Food Experience Company, gør folk i stand til at nyde de bedste øjeblikke i løbet af dagen. Vores mission, Mad med mening, bygger på vores stærke 130 år gamle arv, vores tilgang, der sætter forbrugeren i første række, samt innovationer, der skaber bæredygtige fødevareløsninger for fremtiden. Med vores dedikerede hold af professionelle fokuserer vi på hurtigt omsættelige forbrugsgoder og vores direkte-til-forbruger-virksomhed i Norden, Baltikum og videre med eksport til omkring 40 forskellige lande. Fazers drift overholder dets adfærdskodeks, der er baseret på koncernens værdier og FN's Global Compact-initiativ. I 2021 havde Fazer Group en nettoomsætning på 1,1 mia. euro og beskæftigede ca. 8000 mennesker.
“Northern Magic. Made Real.”                    

Abonner

Multimedia

Multimedia