Ambassaderne bakker op om Ferie & Fritid i Bella
Ambassader deltager på Ferie & Fritid i Bella for at fejre udstillingens 30 års jubilæum, og opbakningen er stor. Over 20 lande vil være repræsenteret, når dørene slås op i Bella Center den 20. januar 2012.
Når der for 30. gang afholdes ferieudstilling i Bella Center bliver det med stor opbakning fra ambassaderne. Mere end 20 lande har meldt positivt tilbage på invitation til at deltage på en ”Around the World”-stand på Ferie & Fritid i Bella.
”Around the World”-standen er et helt nyt initiativ på ferieudstillingen og især den mexicanske ambassadør, Martha Bárcena Coqui, der er formand for de fremmede ambassader i Danmark, er gået forrest i indsatsen for at sikre en fyldig udenlandsk repræsentation.
Martha Bárcena Coqui, mexicansk ambassadør
Opbakningen vækker stor glæde hos udstillingschef Malina Hye:
”Vi har en ferieudstilling, som er skarpt tematiseret. På ambassadestanden ”Around the World” får hver ambassade mulighed for at præsentere det, de mener, er særligt for deres kultur og land. Det gælder ferie, gastronomi, musik og meget andet. ”Around the World” vil på den måde være et rigtig fint supplement til udstillingen. Den opbakning, ambassaderne giver, er dejlig her op til jul en måned før åbningen.”
Lande som USA, Japan, Finland, Mexico, Thailand, Irak, Iran, Cuba, Tyrkiet, Ungarn og Portugal vil være repræsenteret på ferieudstillingen.
Foreningen af turistkontorer i Danmark, ANTOR (Association of National Tourist Office Representatives), har også en stand på Ferie & Fritid i Bella. Derudover understreger Den danske Discover America-komite, at den bakker op om ”Around the World” med USA’s ambassade.
http://www.ferieibella.dk/ Følg Ferie & Fritid i Bella på Facebook
Kontakt:
Exhibition & Sales Group Manager Malina Lebrecht Hye, 32 47 23 02, mhy@bellacenter.dk
Pressekonsulent Karin Rasmussen, 32 47 26 11, kra@bellacenter.dk
Tags: